Er Joost en himmelstormer eller et tågehorn?


Publiceret d. 17. januar 2007 kl. 14.30 | Antal kommentarer (2)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
ComputerViews: Den har stået derovre i hjørnet og fyldt op, så længe vi kan huske. Kassen.

Fjernsynet og dets indhold har ikke forandret sig stort de sidste tre-fire årtier. Der kom farve på i 1960'erne, og monopolerne blev brudt ned i 1980'erne. Det er de største milepæle.

Men nu skal det være slut, lyder det fra mange sider.

Fjernsynet skal være digitalt, mobilt, leveres over internettet, som video-on-demand og helst i high definition - kort sagt: Intet skal være som før.

Ubegrænsede muligheder
Her melder Joost, der blev lanceret i en beta-version tidligere på ugen, sig som et bud på en moderne internet-baseret tv-platform.

- Tv med ubegrænsede valgmuligheder. Tv overalt og til hver en tid, lokker Joost.com.

Godt lyder det, og lanceringen af Joost har bestemt været en Steve Jobs værdig.

De udvalgte, der allerede har været inde i de hellige haller - blandt andet Computerworld's Kurt Westh - kan desuden berette om interessante tekniske nyskabelser og et brugerorienteret design.

Hold godt udkig
Selvom Joost altså ikke engang er gået i luften endnu, må man derfor forvente, at medieindustrien vil holde skarpt udkig med den nye tjeneste.

Bagmændenes 'track record' taget i betragtning ville alt andet da også være letsindigt.

Det var jo altså Friis & co., der viste dinosaurerne i musikindustriens direktionskontorer, hvad fildeling er, og som bagefter lærte teleselskaberne verbet at Skype - en lektion branchen helt sikkert gerne havde været foruden.

Konservativt publikum
Når det er sagt, må man ikke glemme, at Joost står overfor mindst to voldsomme udfordringer.

Den ene drejer sig om det publikum man henvender sig til. Den anden om konkurrencebetingelserne på tv-markedet.

Publikum først - for tv-seeren (og det er jo os alle, sådan stort set) er notorisk konservativ.

Vi kan lokkes til at zappe over på DR mens TV2 viser reklamer, men er seerne i hobetal klar til at udskifte sofa og fjernbetjening med mus og skærm?

Benhård konkurrence
Det er vist en meget optimistisk antagelse. Med mindre der er tale om absolut unikt indhold.

Der kommer så det andet forbehold ind.

For en tv-tjeneste - uanset hvordan den fremføres - er ikke bedre end det indhold den leverer.

Både Kazaa og Skype handlede til syvende og sidst om at tilvejebringe en alternativ infrastruktur for udveksling af eksisterende indhold (henholdsvis lyd- og videofiler og telefonsamtaler).

Joost er i den forstand langt mere ambitiøst, fordi projektet skal differentiere sig på at tilbyde noget andet og mere på indholdssiden.

Og på det område er konkurrencen altså bare benhård.

Fra TDC Kabels store pakke, over digitalt tv og Video On Demand, til talløse konkurrerende IPTV-platforme og de avancerede multimediepakker en operatør som '3' tilbyder, er der nemlig ufatteligt mange om budet.

Er det ikke bare en hip nichespiller?
Det udelukker ikke, at Joost kan etablere en niche blandt unge og hippe medieforbrugere, der vælger anvende tv på en ny måde.

Set i det perspektiv kan tjenesten også blive et laboratorium for medieformer, som måske først bliver mainstream om tre-fem-syv år.

Og uanset dets videre skæbne er projektet endnu et tegn på at tv-formatet som vi kender det går store forandringer i møde.

ComputerViews er en særlig analyseform, som Computerworld anvender. Læs mere om ideen bag ComputerViews her

Hvis du har forslag eller kommentarer til emner, som du mener, at ComputerViews bør tage op til kritisk behandling, så send os en e-mail på computerviews@cw.dk.



Alle artikler om:
ComputerViews, IP TV, IP-telefoni, Priskrig


Kommentarer - Debatoversigt


som jeg oplever det
1 indlæg

Underlig kommentar?
1 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
Se hvordan de mest professionelle IT organisationer bruger SolarWinds Orion til at overvåge og...

Vil du vide hvorfor mere end 40% af danske kommuner bruger SolarWinds til at overvåge,...

Samarbejd ved hjælp af Polycoms telefonibaserede og visuelle kommunikationsløsninger, så du kan...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.