3 i heftig romance med Skype og Nokia

Teleselskabet 3 kaster alt ind på at udnytte 3G-teknologien til fulde. Et nyt produkt, X-Series, skal åbne forbrugernes øjne ved hjælp af partnerskaber med navne som Skype, Sling Media, og Nokia. Prisen kan dog bremse produktet, mener analytiker.

Artikel top billede

Der var dømt rygklapperi til den helt store guldmedalje, da teleselskabet 3 tirsdag på et stort anlagt pressemøde præsenterede sit nye produkt, X-Series.

X-Series består nemlig af en række interessante samarbejder med prominente navne som Skype, Google, Orb, Zap, Sling Media, Yahoo!, Microsoft MSN og Nokia, som skal åbne døren til et nyt univers af 3G-services.

- Jeg tror, at denne lancering er et paradigmeskifte inden for dansk mobiltelefoni, fordi den er så visionær, lød det fra Mads Winblad, vice president i Nokias europæiske multimedieafdeling.

Han kaldte 3’s lancering for begyndelsen på noget meget stort, og det samme gjorde Blake Krikorian, administrerende direktør i Sling Media.

- Dette er en historisk dag for os alle, sagde han til de fremmødte på pressemødet.

3: Nu kommer vi
Med X-Series får forbrugerne mulighed for blandt andet benytte en Slingboks til at videresende alle de fjernsyns-kanaler, man har adgang til i hjemmet, til 3-mobilen.

Man kan også ringe gratis med Skype eller få adgang til de billeder og musikfiler, man har liggende på pc'en via tjenesten Orb.

Partnerskaberne er interessante, fordi de muliggør en lang række af nye services, som på sigt kan sikre 3 et boom her i Danmark.

I 3’s seneste årsregnskab måtte administrerende direktør Morten Christiansen præsentere et underskud på svimlende 900 millioner kroner. Men, forsikrede han på dagens pressemøde, kundebasen er siden da steget fra 116.000 til 200.000.

- Markedet er i dag meget mere parat til at prøve de her ting. Vi har fået vendt udvikling, sagde Morten Christiansen.

Han blev bakket op af Frank Sixt, der er topchef i Hutchison Wampoa Limited, der ejer 60 procent af 3 i Skandinavien.

- Det ser ud til, at det er rigtig gode tider for 3 i Danmark, lød hans vurdering.

Mange ekstra omkostninger

Rent teknologisk er X-Series interessant, fordi 3G-telefonien nu for alvor ser ud til at få det løft på indholdssiden, som gør den til andet og mere end den traditionelle mobiltelefoni.

Man kan for eksempel bruge Nokias N73, som X-Series i første omgang lanceres på, som Skype-telefon og på den måde ringe gratis til bekendte på den anden side af Atlanterhavet.

Prisen på X-Series er dog også derefter, for den fulde pakke med alle de nævnte services kommer til at koste 399 kroner om måneden, når den lanceres 1. februar.

Dertil kommer, at kunderne for eksempel også må punge ud for en Slingboks, hvis de vil benytte sig af TV-tjenesten.

Oven i de 399 kroner kommer prisen for den almindelige telefoni og SMS’erne.

Kunderne skal også betale roaming-takster, hvis de bruger 3’s net uden for Danmark og Sverige, og det kan selvsagt blive en omkostelig affære, hvis man vælger at se TV på sin 3-mobil fra selskabets netværk i Tyskland.

Analytiker: Det bliver svært
Teleanalytiker Brian Troelsen fra IDC vurderer da også umiddelbart, at 3 kan få svært ved at sælge produktet til de 399 kroner om måneden.

- Man vil nok i første omgang skulle satse på, at få de eksisterende kunder til at opgradere. Lancering er teknologisk interessant, fordi platformen er så åben, at andre også kan udvikle produkter. Men 3 er endnu ikke der, hvor de begynder at tjene penge, siger Brian Trolsen til Computerworld.

3 vil på et senere tidspunkt også lancere et sølv-produkt, hvor man for 149 kroner om måneden kan få X-Series uden Sling, Zap og 3-genereret indhold. X-Series blev lanceret globalt i november, men nu kan danske forbrugere altså købe sig til en dansk udgave.

Hør mere om X-Series i fredagens udgave af Computerweek – det ugentlige podcast om it.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job