Investorer skyder 23 millioner i PremiTech

IVS og Dansk Erhvervsinvestering skyder 23 millioner kroner i det danske softwarehus PremiTech, der leverer overvågningssoftware. Pengene skal bruges til professionalisering og ekspansion.

De to ventureselskaber IVS og Dansk Erhvervsinvestering skyder 23 millioner kroner i softwarehuset PremiTech med henblik på yderligere ekspansion i Europa og resten af verden.

Pengene falder, selv om PremiTechs administrerende direktør, Jan Ishøj Nielsen, for et halvt år siden vurderede, at der ikke ville blive brug for yderligere kapital.

- Der er sket meget siden, siger han nu.

Han peger på, at investorerne er på udkig efter en yderligere professionalisering af selskabet.

- For eksempel vil vi ansætte ekspertise, som kan løfte selskabet, og vi håber at kunne udvide bestyrelsen med flere kendte navne fra branchen, forklarer Jan Ishøj Nielsen.

En stribe priser

Dertil kommer, at PremiTech gennem de sidste par år har modtaget en stribe priser og udmærkelser og haft fremgang i salget af overvågningssoftwaren Performance Guard.

Derfor mener investorerne, at tidspunktet er det rigtige til at investere igen.

- Vi har blandt andet fået InfoWorld 2007 Technology of the Year award, og den er vi meget stolte af, siger PremiTech-direktøren, der også kan bryste sig af udmærkelser som Red Herring 100, Deloitte Fast 50 og European Venture Contest Finalist.

PremiTech har ifølge Jan Ishøj ikke direkte konkurrenter, men møder ind imellem den amerikanske udbyder af overvågningssoftware, EG Innovation.

Blandt kunderne fremhæver direktøren Beskæftigelsesministeriet, Bispebjerg, Frederiksberg og Hillerød Hospitaler, Banestyrelsen og Brøndby Kommune.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere