Lykkeriddere undergraver minibørs

Klumme: First North skaffer unge iværksætter­virksom­heder risikovillig kapital, men børsen trues af useriøse rådgivere. Er det ikke på tide, at myndighederne griber ind?

Artikel top billede

Den nye minibørs, First North, er uden tvivl det bedste, der er hændt Københavns Fondsbørs siden starten af 1990’erne, dengang der stadig var ambitioner om at skabe et nordisk finanscenter i København.

Med etableringen af First North har helt unge iværksættervirksomheder fået en ny kanal til at skaffe risikovillig egenkapital.

Men desværre er der stor risiko for at de nye muligheder for erhvervslivets kreative underskov nu er ved at smuldre.

Udnytter mulighederne

Lykkeriddere i unge selskaber med tvivlsomme fremtidsudsigter har i flere tilfælde udnyttet de nye muligheder for at blive noteret på børsen – godt hjulpet af nye, mindre og uerfarne “godkendte” rådgivere, som har været ekstremt sultne for at få opgaver, og som i flere tilfælde har godkendt mangelfulde omverdensbeskrivelser i prospektet og overdrevne værdiansættelser.

I hvert fald har flere godkendte rådgivere fra store banker og revisionsfirmaer oplevet, at de har afvist noteringskandidater på grund af urealistiske forventninger til værdiansættelsen og produkter uden perspektiv.

Men selskaberne er senere dukket op på børsen alligevel, godt hjulpet af andre rådgivere, til priser på fire-fem gange mere, end hvad der ville være rimeligt.

I flere tilfælde har de nynoterede selskaber oplyst mangelfuldt om corporate governance.

Hovedaktionærerne sidder ofte både i bestyrelsen og direktion.

Og i flere tilfælde er der etableret særegne privatøkonomiske konstruktioner, der har ikke-uafhængige transaktioner med det børsnoterede selskab.

Sat sig på ledelsen

Seneste eksempel herpå er Danventures, hvor hovedaktionærens og bestyrelsesformandens private administra­tionsselskab har sat sig på ledelsen af det børsnoterede selskab gennem en syv-årig uopsigelig aftale med gavmilde økonomiske honorarordninger.

Lykkeridderne blandt de nynoterede selskaber får altså langt hen ad vejen frit spil til at udnytte det glohede aktiemarked og de private investorers ekstreme risikovillighed.

Spørgsmålet er, om elastikken ikke bliver spændt for hårdt i forhold til de mindre aktionærer.

Problemet er, at de godkendte rådgivere i dag alene skal foretage formalitetskontrol af oplysninger i prospektet, og altså ikke af substansen og validiteten af forudsætninger og fremskrivninger.

Myndighederne bør gribe ind

Er det ikke på tide, at myndighederne griber ind og strammer reglerne, før den nye markedsplads falder sammen af sig selv?

Med First North har underskoven i dansk erhvervsliv fået en unik og enestående finansieringskilde, som kan hjælpe unge perspektivrige iværksætterselskaber med risikovillig egenkapital, som bankerne ikke vil stille op med.

Der er ingen tvivl om, at minibørsen pr. definition består af selskaber med meget høj risiko.

Men det udelukker ikke, at selskaberne bliver børsført til anstændige værdiansættelser og med governance strukturer, som sikrer varetagelse af mindretals-aktionærernes interesser, og som ikke bare opfattes som et tag-selv-bord af de nye hovedaktionærer.

Morten W. Langer, cand.polit., chefredaktør og stifter af Ugebrevet for bestyrelser og ekspert i corporate governance.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos