Pornografiske sider får domænet .xxx


Publiceret d. 6. februar 2007 kl. 14.15 | Antal kommentarer (2)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Et kontroversielt forslag om at skabe et specielt domæne til sider med pornografisk indhold, kaldt .xxx-domænet, ser ud til at samle opbakning efter årelange forhandlinger frem og tilbage med internettets tekniske koordineringsudvalg

Kommentarer fra borgerne skal sendes inden mandag til Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), som autoriserer skabelsen af domæner på nettet. ICANN har modtaget over 500 e-mails for og imod .xxx-domænet i løbet af de sidste fire uger.

Tanken bag .xxx-domænet er at skabe et område på nettet, som kun beskæftiger sig med sex-relateret materiale. Det skal være frivilligt, om man vil lade sin hjemmeside blive en del af domænet, hvilket betyder at eksisterende pornosider ikke er tvunget til at skifte til .xxx domænet

Mange religiøse grupper er imod .xxx-domænet, fordi de frygter, at det vil lede til øget udbredelse af porno.

Blandt modstanderne finder man også nogle af pornobranchens distributører, som mener, at domænet vil adskille voksent materiale fra nettets øvrige indhold og derved åbne op for statslig regulering.

Tydeligere mærkning
Domænets støtter tror, at det med domænet bliver nemmere at undgå ufrivillig eksponering af porno, fordi siderne vil være tydeligt mærkede med .xxx.

- ICANN har udsendt mange blandede budskaber gennem årene, men jeg tror, vi får .xxx denne gang. Siger Bret Fausett, der er partner i Cathcart Collins, et advokatfirma i Los Angeles og forfatter til den populære ICANN Blog.

- Jeg vil væde med, at der bliver givet tilladelse til domænet før andet kvartal af 2007.

Domænet skal varetages af virksomheden ICM, som bl.a. skal sikre at hjemmesiderne på domænet ikke indeholder børneporno og andet ulovligt materiale.

ICM har allerede modtaget titusindvis af henvendelser fra hjemmesider med pornografisk indhold, der gerne vil tilsluttes domænet. Det er mere end dobbelt så mange som forventet. ICM gætter nu på, at domænet vil få mange hundredetusind brugere.

Bestyrelsen for ICANN forventes at tage de sidste kommentarer fra borgerne med i deres overvejelser og så snart træffe en beslutning om .xxx. Det næste bestyrelsesmøde finder sted i Lissabon 26.-30. marts.

University of New Hampshire har lige lavet en undersøgelse, der viser, at 42 procent af børn i alderen 10-17 har set porno på nettet inden for det sidste år. To tredjedele af disse børn siger, at de kom til at se det ved et uheld, mens de surfede rundt på nettet.

Oversat af DItte Thøgersen




Kommentarer - Debatoversigt


ja klart..
2 indlæg

Så vi kan trygt fortsætte i troen på at alle udbydere af pornografisk materiale på de nuværende top level domæner, lukker deres sider og aktiviteter ned og flytter dem over på .xxx domænet og afregistrerer deres sider.

Vi kan regne med at de ikke fortsætter med at drive de nuværende sider, blot med redirects !?!?
Og dermed er vores børn i sikkerhed for at blive eksponeret for den farlige porno ??

Personligt er jeg ikke helt så naiv, men støtter dog foreslaget om et .xxx domæne, som en service til brugere.

/jess

Til Jess Grinsted( #1.1 )

Mon det ikke var en bedre ide at fortælle børnene, at porno er fiktion med streg under fiktion. Børnene lader godt til at kunne forstå at andre film ikke afspjeler virkeligheden, og så kan de vel også forklares, at det gør porno heller ikke. De der forsøger at forbyde børn at se porno, risikerer i stedet at ende med, at børnene tror, at pornoen giver et korrekt billede af, hvad de voksnes sexliv.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
På grund af nye fremskridt inden for SSL-teknologien findes der en række forskellige typer SSL....

Idet ICANN forbereder at introducere nye toplevel-domæner, vil åbningen af domænemarkedet skabe...

Dette EURid Insights-white paper analyserer specifikke aspekter af området for toplevel-domæner...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.