Software-iværksætter vil sikre firmaers SOA-eventyr

Edison-nomineret: Softwarehuset Safewhere har udviklet et produkt, der kan administrere rettigheder og adgangskontrol hos organisationer, som satser på serviceorienteret arkitektur (SOA).

Leverandører og it-afdelinger verden over har store forventninger til en af tidens hotteste trebogstavskombinationer: SOA, eller Serviceorienteret Arkitektur.

Men SOA er uhyre kompleks at håndtere, da infrastrukturen er stykket sammen af komponenter fra forskellige service- og indholdsleverandører.

Sikkerhed, adgangskontrol og brugerrettigheder er nogle af de områder, der giver it-cheferne grå hår i hovedet.

Det har iværksættervirksomheden Safewhere tænkt sig at gøre noget ved.

Flytter adgangskontrol til infrastrukturen

- Vi har udviklet to infrastruktursoftware-produkter, som til sammen groft sagt flytter håndteringen af adgangskontrol fra applikationerne og over i infrastrukturen, siger Niels Flensted-Jensen, medstifter og administrerende direktør for Safewhere.

Det første produkt er Safewhere Token Service, der lader medarbejdere og systemer samarbejde uafhængigt af, hvor de er autentificeret.

Tokenet rummer en række oplysninger om, hvilke rettigheder brugerne har i organisationen, og det kommunikerer med organisationens forskellige brugerdatabaser.

Udvikler skal ikke tænke på adgangskontrol

Det andet produkt er Safewhere Authorization Services, som bygger oven på tokenet. Dette produkt gør det muligt at styre og tjekke adgangsrettigheder til en organisations ressourcer.

- Safewhere kan eksempelvis tjekke, om en bankrådgiver har lov til at udstede et lån på over 300.000 kroner, når han kalder bankens service til udstedelse af lån. Softwaren tjekker rådgiverens rettigheder, som er indeholdt i det udstedte token, og hvis han består testen, så bliver kaldet sendt videre til servicen, siger Niels Flensted-Jensen.

Det betyder, at organisationen kan indføre systemet uden at ændre koden i de services, de allerede har. Safewhere bliver så at sige usynlig over for udvikleren, der slipper for at tænke på adgangskontrol, når han udvikler en ny tjeneste. Ifølge Niels Flensted-Jensen er det et af produktets stærkeste sider, men lige så væsentligt er det, at det er nemt at installere.

- Vi kan komme på plads i organisationens infrastruktur uden store omlægninger er nødvendige, siger Niels Flensted-Jensen.

Safewhere går i første omgang efter at etablere sig på det danske marked, men selskabet har tænkt globalt fra dag ét.

- SOA er ikke kun hot i Danmark, men i hele verden, og vores produkt kan bruges over alt, så vi går absolut også efter international ekspansion, siger Niels Flensted-Jensen.

Frisk kapital skudt ind i firmaet

Safewhere blev stiftet i maj 2006, så det har endnu ikke fejret dets første fødselsdag. Alligevel har selskabet dets første tre kunder på plads, heriblandt pensionsselskabet SEB Pension.

For nylig skød investorer, heriblandt Seed Capital, mellem to og fire friske millioner kroner ind i selskabet.

- Pengene skal bruges til at videreudvikle vores produkt og til en række markedsføringstiltag. Vi er i dag seks medarbejdere, men vi er ved at finde nogle flere. Jeg regner med, at vi er en 10-15 stykker om et halvt års tid, siger Niels Flensted-Jensen.

Han fortæller, at Safewhere er ved at søge patent på dele af selskabets teknologi, men at der kan gå lang tid, før det falder på plads. Alligevel frygter selskabet ikke, at et af de store softwarehuse stjæler dets idé.

- Vi har et godt samarbejde med de store softwarehuse, og markedet for vores produkter er stadig småt, hvorimod de store primært arbejder på bredere løsninger, så vi frygter ikke at blive tromlet ned lige nu, siger Niels Flensted-Jensen.

Safewhere var blandt de 10 danske it-iværksættere, som kvalificerede sig til finalen om Edison-prisen 2007. Computerworld præsenterer i den kommende tid alle de nominerede selskaber og deres produkter.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS