Negropontes folke-pc får helt nyt sikkerheds-system

One Laptop Per Child-projektet har tænkt computersikkerhed på en helt ny måde. Ulands-computeren får et indbygget immun-system, der gør maskinen sikker uden brug af antivirusprogrammer.

Artikel top billede

Folkene bag One Laptop Per Child (OLPC) introducerer en helt ny måde at tænke sikkerhed på.

Sikkerhedsplatformen hedder BitFrost og er udviklet af Ivan Krstic, der er forsker på Harvard Universitetet.

Udgangspunktet for sikkerhedsmodellen på XO, som computeren er blevet døbt er, at den skal være så simpel, at selv en fem-årig kan føle sig tryg.

BitFrost fryser hackeren ude

Hovedprincipperne i BitFrost er, at konstruktionen skal være åben, så brugeren har fuld kontrol over alle programmer i maskinen.

Samtidig skal brugeren ikke være afhængig af, at reagere på meldinger fra et stykke sikkerheds-software. Hvis et program udfører en ulovlig handling, skal systemet således automatisk sørge for at hindre den.

Samtidig skal alle lokale data replikeres til en central server således, at de aldrig går tabt for brugeren, uanset hvad der sker med maskinen.

Krstics løsning til at sikre computeren går ud på, at XO afvikler alle programmer i sin egen virtuelle maskine, der kun har lov til at udføre en begrænset mængde opgaver.

I praksis betyder det, at eksempelvis billedbehandlings-programmet ikke har adgang til internettet.

Derved kan sikkerhedshuller ikke udnyttes med henblik på at få programmet til at udføre handlinger, som det ikke er beregnet til.

Det er en radikal ændring i forhold til eksempelvis Windows XP, hvor alle programmer tillades at sende og modtage data over internettet.

Alle tilladelser certificeres

På XO vil tilladelserne til et hvert program være certificeret af OLPC eller en lignende myndighed.

Skal tilladelserne ændres, må det gøres af brugeren selv gennem systemets egen sikkerhedskontrol.

Det indebærer, at det vil være umuligt for en hacker at udnytte sårbarheden til at skaffe sig andre tilladelser end dem programmet er udrustet med, selv om det skulle vise sig, at et program har en sårbarhed.

Krstic mener, at denne mekanisme helt fjerner motivet for at hacke en computer.

BitFrost-systemet har den bivirkning, at udveksling af data mellem lokale applikationer bliver mere besværlig, men Krstic siger, at det det er den lille pris, man må betale for den øgede sikkerhed.

Intet password

Maskinerne skal heller ikke benytte password eller autorisering. I stedet har man valgt at benytte en sikkerhedsmekanisme, der styres fra centralt hold.

Der integreres en PKI-nøgle (Public Key Infrastructure) i XO, og den skal bruges til at gøre det uinteressant at stjæle maskinen.

Nøglen gør, at maskinen med jævne mellemrum identificerer sig overfor en server, der er specifik for hvert land.

Hvis maskinen ikke er stjålet, vil computeren blive autoriseret og få forlænget sin leveperiode frem til næste tjek.

Hvis den derimod er meldt stjålet, bliver maskinen lukket og vil ikke længere fungere.

Fem millioner klar til sommer

One Laptop Per Child er et projekt, der skal tilbyde skoleelever i fattige lande en bærbar computer til en lav pris.

OLPC regner med at levere fem millioner discount-computere denne sommer. Alle eksemplarer skal leveres til u-lande.

OLPC har for tiden leverings-aftaler med Brasilien, Argentina, Uruguay, Nigeria, Libyen, Pakistan og Thailand.

Samtidig arbejder en gruppe af ingeniører og lærere i Nepal på at sikre, at samtlige børn i Nepal får en XO-computer.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics