Dansk firma vil bruge mobil-backup intelligent

3GSM 2007: Det danske firma Zyb, der tilbyder backup af mobilkontakter, vil begynde at bruge de 90.000 brugeres data mere aktivt. Internettjenesten skal selv kunne fortælle dig, hvem du burde kende.

Barcelona: Hal 7 på mobilmessen 3GSM er stedet, hvor de mere underholdningsbaserede firmaer holder til.

Der er Yahoo!, der præsenterer en smart mobilbrowser, der er spilfirmaerne og dem, der producerer erotisk indhold til telefonerne.

Midt i virvaret finder man den danske virksomhed Zyb, der trods en beskedne stand har store visioner for virksomhedens fremtid.

Zyb blev etableret i 2005 med hjemmesiden zyb.com, hvor man gratis kan lave en backup af mobiltelefonens kontakter og kalender. Tjenesten har indtil videre fået 90.000 brugere, der tilsammen har uploadet mere end fire millioner kontakter.

På 3GSM fortæller Tommy Ahlers, der er administrerende direktør i Zyb, at de mange backup-data nu skal bruges mere aktivt.

- Som bruger vil du få en profilside, hvor du kan poste dine kontakter, din kalender, dine billeder, dine sms’er og en masse andet. Du vil selv kunne søge efter nye venner og kontakter, men du vil også opleve, at systemet selv popper op med en besked om, at de her fem personer har mere end ti kontakter tilfælles med dig, forklarer Tommy Ahlers.

Startede i det små

Zyb har i dag 23 ansatte og fortsat pænt røde tal på bundlinien, fordi virksomheden endnu er i opstartsfasen.

Det er Nordic Venture Partners, der betaler gildet, og med en mand som Preben Damgaard i bestyrelsen, tyder noget på, at der er nogen, der øjner et potentiale i Zybs forretningsstrategi.

- Det her kan blive den store millionforretning, når vi begynder at bruge dine data fra mobiltelefonen til noget intelligent. Det ultimative mål er at bruge en masse data fra mobilerne aktivt på internettet. Når du har oprettet en profil, vil du for eksempel også kunne bede om FCKs kampprogram, fordi vi har et link til din mobil, siger Tommy Ahlers.

Det koster i omegnen af 80.000 kroner for en stand som Zybs på 3GSM. Dertil kommer udgifterne til de otte medarbejdere, der er med til messen, så det er selvfølgelig afgørende, at der kommer noget konkret ud af tilstedeværelsen på messen.

- Ingen vil snakke med nogen, der ikke har et produkt, og derfor er vi begyndt med simple backup-løsninger, som vi kan vise frem. Men der er faktisk meget stor interesse for vores idéer, så det er pengene værd, siger Tommy Ahlers.

Zyb har i dag partneraftaler med tre teleoperatører, der anbefaler kunderne at bruge backup-tjenesten, heriblandt det tyske E-Plus.

Simpel løsning

3GSM handler i høj grad om at være med på det teknologiske beat. Alle udstillerne har deres bud på fremtiden med på messen.

Den lille danske virksomhed Zyb har lanceret en SMS-backup, hvor man kan videresende sms-beskeder til et Zyb-nummer, så man altid har plads til at gemme de beskeder, man har brug for at gemme.

Det må siges at være en temmelig lavpraktisk tjeneste på en messe, hvor alting drejer sig om de nyeste teknologier med HSDPA og mobil tv som et par af de mest brugte ord. Men måske er det netop Zybs tjeneste, mener Tommy Ahlers.

- Teleselskaberne har travlt med alt muligt andet. De har været lidt dovne og i hvert fald troet, at de selv skulle fikse alle problemer – men det har de ikke gjort. Derfor er de nødt til at lade sådan nogen som os være partnere, lyder det fra Zybs administrerende direktør.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S