En sluse, to ståldøre og et kamera i nakken

Et nyt og nærmest militært sikret datacenter håndterer kundernes forretningskritiske data.

Det handler om at være tryg, lyder reklamesloganet for et dansk forsikringsselskab.

For hostingvirksomheden Netgroup handler det først og fremmest om at være sikker. Så kan man altid være tryg bagefter.

Sikkerheden i virksomhedens nykonstruerede datacenter i Tåstrup er på et meget højt niveau, for et datacenter må ganske enkelt ikke kunne kompromitteres.

- Uden at være en militær bunker, kan sikkerheden ikke blive meget bedre, siger Anders Saaby, teknisk chef i Netgroup.

Bygningen, der huser datacentret, er støbt i tyk beton.

Der er ingen vinduer, og hele området er hegnet ind og videoovervåget. Ikke bare filmet til bånd, men helt konkret overvåget af et vagtfirma, der sidder ved monitoren og holder øje med eventuelle uregelmæssigheder.

Det såkaldte skal-sikringsniveau på bygningen er klasse A. Indgangen til bygningen er en tyk ståldør, som det tager adskillige timer at bryde op.

Den fører i ind til en sluse, og her er en anden tyk ståldør, og de to døre kan ikke være åbne samtidig.

Slusen overvåges af kameraer, og virksomhedens 12 medarbejdere kommer ind og ud med RFID-nøglekort og en kode.

Kompromisløs uden biometri

Netgroup kiggede også på en række biometriske løsninger som iris-scanning og fingeraftrykidentifikation, men fandt at kombinationen af nøglekort og pin-kode var det sikreste.

- Holdningen har hele tiden været, at vi ikke ville gå på kompromis med noget, og det har vi ikke gjort, siger administrerende direktør Jesper Dyhr.

Han vil ikke ud med prisen på det nye datacenter, men siger dog, at man ikke får sikkerhed af denne type for under et tocifret millionbeløb.

Netgroup har i forvejen et datacenter i Glostrup. Med opførelsen af datacentret i Tåstrup opnår virksomheden den geografiske redundans, som flere af deres store kunder forlanger.

Kunderne tæller blandt andet Billetlugen, DR, Parken og GN Store Nord.

Ting, der bare ikke må ske

Der er imidlertid andre farer end hærværk og indbrud, der kan true datasikkerheden. Mangel på strøm vil lægge ethvert datacenter ned.

I håndbogen for firmaer, der håndterer andre virksomheders forretningskritiske data, læser man derfor om strømmangel under kapitlet: Ting, der bare ikke må ske.

Alt i Netgroups datacenter er helt nyt, lige fra dieselgeneratorer, UPS-anlæg og rackskabe til kabling og kontrolrum.

Sammen med strøm, er køling og netværk, også ting, der bare skal være styr på hele tiden.

- Lige nu har vi seks kølingsanlæg, der kører på hver sit net, og vi kan tillade os miste et, siger Anders Saaby.

Nettet, der forbinder det nye center i Tåstrup med det gamle i Glostrup, er et fibernetværk, som er bygget efter Ciscos best practise-principper.

Det store dyr i datasikkerhed

Har man sagt datasikkerhed, har man også sagt remote backup, som ifølge Anders Saaby er det helt store lige nu.

Hos Netgroup kører back up’en af kundernes data udelukkende på IBM’s Tivoli Storage Manager, lige fra tape liberary over servere til software.

Når back up-data kommer ind fra kunden, løber det ind på cash-diske og sendes videre til båndbiblioteket (tape library).

Båndene sendes herefter rent fysisk af sted til banken, hvor de opbevares i en bankboks.

Men der er også en logisk sikkerhed i back up-metoden, for alle data fra kunderne er kraftigt krypteret.

- På den måde håndterer vi faktisk ikke kundernes egentlige data, men kun deres krypterede data. Skulle båndene blive stjålet på vej til banken, kan de ikke bruges til noget som helst, siger Anders Saaby.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job