Computerworld bag åbningsbrag i Second Life

Koncert med Carpark North og konkurrencer markerer åbningen af IBM’s, Computerworlds og Innovation Labs fælles virtuelle eksperimentarium den 2. marts.

Artikel top billede

Det bliver til tonerne af det danske band Carpark Norths “Transparent and Glasslike”, at House of Horizons åbner efter måneders omfattende konstruktionsarbejde.

Musikken matcher husets bobleagtige former, der er udtænkt af Danmarks største arkitektfirma, Arkitema, og konstrueret af et virtuelt byggeteam under ledelse af amerikaneren Aimee Weber, som er tidens måske hotteste designer i den virtuelle Second Life-verden.

Vind en pris

Computerworld, IBM og Innovation Lab er klar til at holde åbningsfest for det fælles eksperimentarium House of Horizons klokken 11:00 den 2. marts.

Arrangementet vil vare et par timer, og det bliver ikke blot en fest i en tom bygning.

“Vi vil gerne fra starten markere, at House of Horizons er bygget med eksperimenter og aktiviteter for øje. Så derfor udlover vi mange tusinde Linden-dollar til brugerne af Second Life, hvis de vil hjælpe os med at udforske det virtuelle univers,” siger Computerworlds chefredaktør Mikael R. Lindholm.

Blandt andet afholder Computerworld en konkurrence om at levere den bedste og mest velfortalte historie om aktuelle begivenheder eller oplevelser i Second Life, hvor formen er fri.

Computerworld offentliggør de bedste historier og uddeler 25.000 Linden dollars til vinderen, 10.000 til andenpladsen og 5.000 til tredjepladsen i konkurrencen.

Innovation Lab arrangerer samtidig en konkurrence om, hvem der kan skabe de mest innovative virtuelle fremtidsprodukter.

Den virtuelle chefredaktør

Åbningsdagen vil byde på guidede ture rundt i konstruktionen og Computerworlds faste stab af Second Life-reportere vil være til stede og svare på spørgsmål fra åbningsgæsterne sammen med Computerworlds chefredaktør, som løfter sløret for vores langsigtede planer med at være til stede i det virtuelle Second Life-univers.

“Lige nu udvider vi vores tilstedeværelse i Second Life, fordi vi skal være der, hvor vores brugere er. Selvfølgelig skal vi være i Second Life, når virksomheder, som er en naturlig del af vores emneunivers, rykker derind. Vores mere langsigtede planer for vores engagement fortæller jeg vores åbningsgæster om på selve dagen,” siger Mikael R. Lindholm.

Deltag i konkurrencen

Indtil den 2. marts kan du sende dine bidrag til den bedste historie fra Second Life til e-mail-adressen sl@cw.dk.

Den bedste historie kan handle om dine personlige oplevelser i Second Life.

Det kan eksempelvis være en anmeldelse af det bedste sted, du har fundet, eller den mest overraskende opdagelse i den virtuelle verden.

Har du fotoer, videoer eller andet materiale er du velkommen til at vedhæfte dem eller linke til websteder med materialet som YouTube eller Flickr.

Fra åbningsdagen den 2. marts vil du kunne aflevere materialet til os i House of Horizons – her vil vi etablere en dropzone, hvor du kan aflevere Second Life-objekter, som ikke lader sig transportere via vanlige kommunikationskanaler på internettet.

De bedste bidrag bringer vi på Computerworld online og offentliggør i den ugentlige Computerworld.

Førsteprisen er 25.000 Linden dollars, andenprisen er 10.000 Linden dollars og tredjeprisen 5.000 Linden dollars. Rigeligt til at sende din avatar ud i den virtuelle verden med helt nye former og andre accessories.

Vores mødested har følgende koordinater: 90, 190, 00.

Åbningsfesten den 2. marts kl.11 bliver afholdt i House of Horizons.

Samme dag holder Computerworld, IBM og Innovation Lab på samme tid en pressekonference på IT-Universitetet i København. De to samtidige arrangementer vil være koblet sammen.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job