Computerworld bag åbningsbrag i Second Life


Publiceret d. 27. februar 2007 kl. 08.27 | Antal kommentarer (2)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Det bliver til tonerne af det danske band Carpark Norths "Transparent and Glasslike", at House of Horizons åbner efter måneders omfattende konstruktionsarbejde.

Musikken matcher husets bobleagtige former, der er udtænkt af Danmarks største arkitektfirma, Arkitema, og konstrueret af et virtuelt byggeteam under ledelse af amerikaneren Aimee Weber, som er tidens måske hotteste designer i den virtuelle Second Life-verden.

Vind en pris
Computerworld, IBM og Innovation Lab er klar til at holde åbningsfest for det fælles eksperimentarium House of Horizons klokken 11:00 den 2. marts.

Arrangementet vil vare et par timer, og det bliver ikke blot en fest i en tom bygning.

"Vi vil gerne fra starten markere, at House of Horizons er bygget med eksperimenter og aktiviteter for øje. Så derfor udlover vi mange tusinde Linden-dollar til brugerne af Second Life, hvis de vil hjælpe os med at udforske det virtuelle univers," siger Computerworlds chefredaktør Mikael R. Lindholm.

Blandt andet afholder Computerworld en konkurrence om at levere den bedste og mest velfortalte historie om aktuelle begivenheder eller oplevelser i Second Life, hvor formen er fri.

Computerworld offentliggør de bedste historier og uddeler 25.000 Linden dollars til vinderen, 10.000 til andenpladsen og 5.000 til tredjepladsen i konkurrencen.

Innovation Lab arrangerer samtidig en konkurrence om, hvem der kan skabe de mest innovative virtuelle fremtidsprodukter.

Den virtuelle chefredaktør
Åbningsdagen vil byde på guidede ture rundt i konstruktionen og Computerworlds faste stab af Second Life-reportere vil være til stede og svare på spørgsmål fra åbningsgæsterne sammen med Computerworlds chefredaktør, som løfter sløret for vores langsigtede planer med at være til stede i det virtuelle Second Life-univers.

"Lige nu udvider vi vores tilstedeværelse i Second Life, fordi vi skal være der, hvor vores brugere er. Selvfølgelig skal vi være i Second Life, når virksomheder, som er en naturlig del af vores emneunivers, rykker derind. Vores mere langsigtede planer for vores engagement fortæller jeg vores åbningsgæster om på selve dagen," siger Mikael R. Lindholm.

Deltag i konkurrencen
Indtil den 2. marts kan du sende dine bidrag til den bedste historie fra Second Life til e-mail-adressen sl@cw.dk.

Den bedste historie kan handle om dine personlige oplevelser i Second Life.

Det kan eksempelvis være en anmeldelse af det bedste sted, du har fundet, eller den mest overraskende opdagelse i den virtuelle verden.

Har du fotoer, videoer eller andet materiale er du velkommen til at vedhæfte dem eller linke til websteder med materialet som YouTube eller Flickr.

Fra åbningsdagen den 2. marts vil du kunne aflevere materialet til os i House of Horizons - her vil vi etablere en dropzone, hvor du kan aflevere Second Life-objekter, som ikke lader sig transportere via vanlige kommunikationskanaler på internettet.

De bedste bidrag bringer vi på Computerworld online og offentliggør i den ugentlige Computerworld.

Førsteprisen er 25.000 Linden dollars, andenprisen er 10.000 Linden dollars og tredjeprisen 5.000 Linden dollars. Rigeligt til at sende din avatar ud i den virtuelle verden med helt nye former og andre accessories.

Vores mødested har følgende koordinater: 90, 190, 00.

Åbningsfesten den 2. marts kl.11 bliver afholdt i House of Horizons.

Samme dag holder Computerworld, IBM og Innovation Lab på samme tid en pressekonference på IT-Universitetet i København. De to samtidige arrangementer vil være koblet sammen.



Alle artikler om:
Second Life, Virtuelle verdener


Kommentarer - Debatoversigt


Ditto
1 indlæg

Du har fuldstændig ret Peter.
Glimrende analogi med yoyoen.

Hordan Computerworld kan bruge så mange kræfter på et chatrum som Second Life virker dybt useriøst.

Det virker som om at medierne er gået i selvsving over Second Life. Når Reuters og 24timer gør det, så skal Computerworld også.

Jeg er mere interesseret i nyheder fra den rigtige verden i Computerworld. Online spillemagasiner har vi rigeligt af.

Så, please, lad os slippe for at høre om mere fra Second Life og kom i gang med en seriøs nyhedsdækning.

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Stockholm løber fra København, når det gælder vækst i it-branchen. Læs her, hvorfor svenskerne gør det bedre end danskerne.
9. februar 2012 kl. 11.43 | læs »

"Et af de største enkeltstående it-projekter i KMD siden kommunalreformen". Sådan betegner KMD selv dette it-projekt, som over 100 KMD-folk foreløbig har været inde over.
9. februar 2012 kl. 07.00 | læs »

Yahoo fortsætter restruktureringen og fyrer bestyrelsesformanden samt tre bestyrelsesmedlemmer.
9. februar 2012 kl. 11.02 | læs »

Snart vil danskerne for første gang nogensinde få et samlet overblik over alle statslige it-skandaler og -succeser.
9. februar 2012 kl. 09.01 | læs »





 
White papers
IDC har analyseret de fordele og det afkast (ROI), BMC Software Inc. har opnået ved at anvende...

Mange virksomheder er gået i gang med at virtualisere deres infrastruktur for at spare penge,...

Det er ikke nogen overraskelse, at det virtualiserede datacenters dynamiske nature udgør nogle...

 


Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?

CSC mister sin største privatkunde i Danmark. Hundredvis af CSC-ansatte kan blive berørt.