Den danske stat gør klar til WiMAX-auktion i juni

Staten sender i juni en frekvens til trådløst bredbånd på auktion, hvor den, der byder flest millioner, får lov til at bygge et netværk, der skal sørge for, at borgerne i enhver flække i Danmark kan få bredbånd.

Den danske stat forbereder en ny auktion over en telelicens. Auktionen skal finde sted i juni, hvor bydere skal konkurrere om en landsdækkende frekvens til trådløst bredbånd.

Der er dog ingen grund til at regne med, at auktionen fylder 3,8 milliarder kroner i statskassen, som det var tilfældet, da staten for godt fem år siden bortauktionerede licenser til 3G-mobiltelefoni.

Licensen skal sørge for, at borgerne i selv den fjerneste flække på danmarkskortet kan få bredbånd leveret gennem luften.

Auktionen kommer efter mere end to et halvt års overvejelser, der begyndte, da IT- og Telestyrelsen (ITST), som udsteder telelicenser herhjemme, blev bombarderet af licensansøgninger fra virksomheder, der ville levere trådløst bredbånd til danskerne.

Slagsmålet om frekvenserne skyldtes primært store forventninger til den trådløse bredbåndsstandard, WiMAX (Worldwide Interoperability for Microwave Access).

Det handler om WiMAX

Den nye auktion omfatter netop en landsdækkende tilladelse i frekvensbåndene fra 3410 til 3800 MHz, hvor WiMAX-standarden hører hjemme, og der derfor enten er eller kommer biligt standardudstyr.

Auktionen får derfor sandsynligvis karakter af en WiMAX-auktion, selvom licensen er teknologineutral, hvilket vil sige, at der ikke stilles krav til brug af bestemte teknologier.

"Der er dog 99 procents sandsynlighed for, at licensen vil blive brugt til WiMAX," siger teleanalytiker Torben Rune fra rådgivningsvirksomheden Netplan.

Skrappe krav fra Sander

Videnskabsminister Helge Sanders målsætning med auktionen er, at den skal skabe landsdækkende adgang til bredbånd, så det kommer på niveau med adgang til at modtage tv i Danmark senest i 2010.

Derfor skal vinderne af auktionen leve op til en række krav.

Vinderen forpligter sig blandt andet til at bruge licensen aktivt og skal eksempelvis til enhver tid udbyde et bredbåndsprodukt på minimum 512 kbit/s mod brugeren og 128 kbit/s fra brugeren.

Der bliver heller ikke frit spil på prisfastsættelsen af minimumsforbindelsen, da ITST en gang om året fastlægger en maksimal pris for etablering af forbindelsen og abonnementet baseret på markedets gennemsnitspris.

Derudover kommer der også en række krav til placering af både sende- og modtage-antennerne. De kan eksempelvis maksimalt kræves placeret i otte meters højde.

Teleanalytiker: Prisen kan blive høj
I Norge afholdt den norske pendant til ITST, Post- og Teletilsynet, i november 2004 auktion over 25 Wimax-frekvenser i seks geografiske regioner.

Der blev budt på alle frekvenserne og efter 44 auktionsrunder blev der budt 37 millioner norske kroner for licenserne.

I Sverige har en WiMAX-auktion senere i år trukket 1.441 ansøgninger. I Tyskland indbragte en WiMAX-auktion i fjor 417 millioner kroner.

Teleanalytiker Torben Rune ønsker ikke at spå om, hvad hammerslag ender på ved auktionen i juni.

"Det er helt umuligt, da der er tale om en lukket budrunde. Hvis en ny spiller på telemarkedet melder sig ind kampen, så kan det være, at der bliver skruet voldsomt op for buddene for at sikre sig licensen," siger han.

Måske kun en byder

Han er dog lidt usikker på, hvor stor interessen for den nye auktion bliver.

"Ved den seneste auktion i december i fjor, var jo det kun et selskab, der bød. Jeg kan forestille mig, at det også i denne omgang vil være etablerede FWA- og WiMAX-selskaber, der byder," siger han.

Derudover peger han på elselskaber og bredbåndsselskaber som mulige bydere. Han vil heller ikke afvise, at de etablerede teleselskaber kan finde på at byde ind.

Herhjemme er selskabet Danske Telecom/Clearwire allerede i luften med Wimax-forbindelser til private, da selskabet har sikret sig de nødvendige licenser. Derudover tilbyder Butlernetworks Wimax-bredbånd til erhvervslivet.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos