Computerworld åbner i Second Life med et brag

Fredag er debutdag for Computerworlds Second Life-satsning, hvor vi løfter sløret for House of Horizon, der svæver 300 meter oppe i luften. Carpark North spiller, og I er allesammen inviterede.

Artikel top billede

Klokken 11 i formiddag åbner Computerworld, Innovation Lab og IBM House of Horizons - et eksperimentarium i hidtil usete dimensioner og former i Second Life.

Åbningen af konstruktionen, som ikke har set sin mage i Second Life, bliver markeret med en minikoncert af det danske orkester Carpark North. Den er planlagt til at begynde ved huset kl 11.30.

Bandet vil spille en række velkendte og et helt funklende nyt nummer ved koncerten, som bliver streamet ind i Second Life, hvor bandets avatarer er klar på scenen.

Konkurrencer og rundture

Åbningen af House of Horizons markeres af en række konkurrencer og rundture i det nye hus i tidrummet 11-13 i dag.

Computerworld Second Life-reportere er på pladsen og blogger dagen igennem om begivenheden i House of Horizons, der består af en række svævende og transparente kugler, der udnytter de 3D-muligheder, som Second Life byder på.

Åbningen er samtidig også en begyndelse på vores konkurrence, hvor du kan indsende din bedste historie om dine oplevelser i Second Life.

Vi uddeler tre priser i form af knitrende virtuelle Linden dollar til de bedste bidrag.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S