Da jeg skulle skifte internetudbyder i forbindelse med en flytning, valgte jeg Fullrate og jeg må sige at det fungerer bare: Om det så skyldes brugen af open source eller at det 'bare' er ansat dygtige folk i virksomheden (eller det er en kombination) tør jeg ikke byde på.
Det er den mest smertefrie installation af Internet jeg har prøvet (og jeg er ellers 'ham man ringer til' når alt andet svigter, så jeg har oplevet mange 'sjove' ting). Men i dette tilfælde var det bogstaveligt talt bare at sætte stikkene i og tænde for strømmen.
Også det 'udenom' fungerer: Mail der varsler at der skal ske en ændring på min central. En SMS når arbejdet starter og en ny SMS når arbejdet er slut. Sådan!
De to eneste ting man kan sætte en finger på, er:
* Hastighed var ikke helt var så høj som jeg er blevet lovet da jeg testede (var 11 mbit) - men der har som nævnt lige været en opdatering på min central, og jeg har ikke fået testet hastigheden efter opdateringen (ville også gerne have LIDT bedre ping-tider).
* Betaling SKAL ske via dankort. Lidt træls når man gerne vil have alle faste udgifter over på budgetkonto hvor vi ikke har tilknyttet et dankort. Men måske findes der ikke noget open souce i relation til Betalingsservice? :o)
Men totalt set har jeg haft færre problemer med Fullrate end jeg har haft med alle tidligere internetudbydere (Com-X, Tiscali/World Online, CyberCity, TDC osv).
Om det så skyldes open source... :o)
/Rob