Gatetrade vender røde tal til overskud i 2006

Indkøbsportalen Gatetrade kommer for første gang siden Ib Kunøe overtog forretningen ud med overskud. "Hårdt arbejde og store omstillinger ligger bag," siger Claus Johansen, administrerende direktør, Gatetrade.

Artikel top billede

For indkøbsportalen Gatetrade har vejen mod et driftsoverskud på 2,5 mio. kroner før skat, af- og nedskrivninger været brolagt med hårdt arbejde og mange ombygninger.

"Vi splittede selskabet i atomer, og byggede det op igen, " siger Claus Johansen, administrerende direktør, Gatetrade.

Ib Kunøe overtog Gatetrade fra de fire stiftende ejere TDC, Post Danmark, Danske Bank og Mærsk Data i 2004 og hentede samme år Claus Johansen ind som erstatning for Steen Gede.

Tidligt ude

Gatetrade var tidligt ude med e-handel i stor sti,l og som andre såkaldte firstmovers kunne Gatetrade ikke i begyndelsen dokumentere fordelene ved sine forretningsgange og indkøbsprocedurer.

"Det kan vi nu, og i dag er det tydeligt, at der er meget at hente ved at automatisere de mange manuelle rutiner, der præger indkøbsfunktionerne i mange store virksomheder og offentlige institutioner," siger Claus Johansen.

Han vurderer, at en potentiel kunde, der vil lægge sine indkøb om og fremover handle på Gatetrades elektroniske markedsplads kan se frem til, at det arbejde omfatter 99 procents forandring for kundens rutiner og en enkelt procent teknik.

"Det er ikke raketforskning det her, men en omlægning til enkle forretningsmodeller, der er tilpasset henholdsvis private og offentlige kunder," lyder det fra Gatetrades direktør.

Offentlig og privat

Gatetrades fokus på den offentlige sektor har i 2006 primært været baseret på staten, som en naturlig forlængelse af Gatetrades aftaler med den danske stat om administration af Den Offentlige Indkøbs Portal (DOIP) og Gatetrade eProcurement.

Derudover vandt Gatetrade i tredje kvartal 2006 en aftale med Foreningen For Offentlige Indkøbere (IKA) og administrerer nu IKA's e-handelsportal for alle danske kommuner og regioner.

Inden for de private erhvervsvirksomheder har Gatetrade haft særlig fokus på segmentet for store og mellemstore virksomheder, hvor firmaet tilbyder integration af sin markedsplads med en lang række økonomisystemer.

Få konkurrenter

Claus Johansen ser kun konkurrenter på delområder af Gatetrades forretning, og han forventer også en "markant vækst" i 2007, men vil ikke være konkret før selskabets generalforsamling har været afholdt.

Gatetrade har nu godt 1.750 kunder fordelt med 250 indkøbende virksomheder og 1.500 leverende virksomheder. Volumen af transaktioner, der formidles via Gatetrades løsninger, var i 2006 på mere end 7,5 milliarder kroner kr.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S