Ny iTunes har stadig problemer med Vista

Den nye version af iTunes er blevet mere Vista-venlig, men der er stadig problemer i parforholdet mellem Windows Vista og iTunes.

Artikel top billede

Den nye opdaterede version af iTunes understøtter blandt andet Apples kommende tv-produkt samt en forbedret funktion til at sortere de digitale albums, men det populære program mangler stadig flere elementer før det understøtter Windows Vista ordenligt.

Ved Vista lanceringen i januar fortalte Apple, at iTunes ikke var klar til at blive benyttet på det nye operativsystem.

I den værst tænkelige situation kunne iPod-brugeren ligefrem ødelægge sin musikafspiller blot ved at tilslutte den til en Vista-baseret computer.

Desuden blev der fra Apples side rapporteret om problemer med at afspille musik, der var købt via iTunes på Vista pc'er.

Den nye version løser en række af disse problemer, men der er stadig flere hængepartier mellem iTunes og Vista.

USB-porten giver problemer

Et at de problemer, der skal løses er forbundet med USB-porten. Når man fjerner sin iPod via Sikker fjernelse af hardware-ikonet i systembakken, kan det nemlig resultere i, at musikafspilleren bliver beskadiget.

Apple anbefaler derfor, at man altid frakobler sin iPod via iTunes-software.

Hvis afspilleren bliver beskadiget, kan man dog via Gendan i iPod'ens Resumé-rude, ofte få sin iPod til at fungere igen.

Desuden understøtter iTunes heller ikke 64-bit-versionen af Vista, og kontaktpersoner fra Windows adressebog synkroniserer heller ikke altid ordentligt med iPod’en.

Apple har endnu ikke nogen tidsplan for, hvornår de er klar med en opdatering, der gør iTunes helt Vista- kompatibel.

Virksomheden har dog lagt informationer om de resterende problemer mellem Vista og iTunes samt tips til, hvordan programmet kommer til at fungere korrekt sammen med styresystemet fra Microsoft på sin webside.

Herfra kan man ligeledes downloade iTunes i version 7.1

Annonceindlæg fra Computerworld

Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job