Convergens: Portal-løsninger bliver hot i fremtiden

En portalløsning, der samler alt, hvad medarbejderen har brug for i ét skærmbillede, bliver fremtidens arbejdsplads. Det mener Convergens-direktør Bo Svensson, der mærker portalløsninger løfte omsætningen.

Kommunalreformen kan stadig mærkes i omsætningen hos it-leverandøren Convergens, men det er portalløsninger, der bliver den drivende kraft fremover, mener Bo Svensson, administrerende direktør, Convergens.

"I løbet af fem til 10 år bliver den proces-orienterede arbejdsplads centreret omkring en portal-løsning fremtidens arbejdsplads," siger Bo Svensson.

Han fortæller, at leverandører som Oracle, Microsoft, Bea og IBM alle erklærer, at de understøtter den proces-orienterede arbejdsplads.

Omdrejnings-punktet i en portal-løsning er som regel den serviceorienterede arkitektur, SOA, der kort fortalt handler om at få mange services eller tjenester til at arbejde sammen. Et SOA-eksempel er XML-baserede web services.

En slags Google

En portalløsning kan forklares med et eksempel om en sagsbehandler i en kommune.

Traditionelt har sagsbehandleren skullet ind i en fem-seks-syv systemer for at finde alle oplysninger om den pågældende borger.

Med en portalløsning tastes vedkommendes cpr-nummer ind, og programmellet bag portalløsningen samler alle oplysninger fra de relevante systemer og databaser og præsenterer dem på ét skærmbillede.

"Teknologien er tilgængelig i dag, og effektivitets-gevinsten er ikke til at overse. Kald det en slags Google. Én indtastning og bang - alle oplysninger om den pågældende borger serveres på én gang," siger Bo Svensson.

Han understreger, at idéen med en portalløsning er god, ikke bare for en kommune, men i lige så høj grad for private virksomheder, hvor for eksempel salgsarbejdet kan effektiviseres betragteligt.

Endnu er der ikke rigtig nogle dedikerede leverandører af portalløsninger at konkurrere med, mens Convergens ofte møder Traen og ScanJour, når der bydes ind med løsninger til elektronisk dokumenthåndtering.

Outsourcer kundernes drift

Sidste år bar regnskabet fra Convergens præg af, at mange kommuner brugte penge på at implementere dokumenthåndterings-systemer.

I år kan kommunalreformen stadig mærkes i omsætningen, men det er portalløsningerne, der er ved at blive den drivende kraft.

Convergens, der henter 60 procent af omsætningen fra kommunale kunder og 40 procent fra det private marked, har udliciteret driften af kundernes løsninger.

"Kunderne vil gerne serviceres hele vejen rundt om en løsning, og det har vi hidtil også taget os af, men nu har vi af strategiske årsager outsourcet driften," siger Bo Svensson.

Køber specialisthjælp

Når det gælder løsning af specielle problemer og udviklingsopgaver henter Convergens i dag også ekspertisen ude i byen frem for selv at have ressourcerne i huset.

"I dag findes en underskov af højt specialiserede it-folk, der hurtigt og sikkert kan løse komplicerede problemer eller udviklingsopgaver, fordi de mange gange tidligere har løst de samme opgaver. Der er ikke længere økonomi i selv at have sådanne specialister ansat," konstaterer Bo Svensson.

Convergens så i 2006 sin omsætning vokse med 30 procent til 24 millioner kroner og fik et resultat før skat på 2,7 millioner mod 2,3 millioner i 2005.

I år forventer Svensson også, at omsætningen vokser med omkring de 30 procent, mens bundlinjen ikke nødvendigvis følger med op i samme tempo.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect