Sanders bonde-bredbånd ligner et fatamorgana

Anbefal Tip en ven Print Udskriv
Sponsoreret af:


Publiceret d. 9. marts 2007 kl. 13.24 | Antal kommentarer (9)
 
ANNONCE:
Kan man forvente lige så enkel og billig adgang til bredbånd, når man bor midt inde i Gribskov eller langt ude på den jyske hede, som hvis man bor i en lejlighed i Københavns centrum?

Svaret er ja.

I hvert fald hvis man skal tro politikerne, som har lovet, at alle danske husstande senest med udgangen af 2010 får adgang til bredbånd.

Logikken bag løftet er, at hvis samfundet skal høste gevinsterne af øget digital forvaltning, så er forudsætningen, at alle borgere har mulighed for at få en hurtig internetforbindelse derhjemme, som ikke koster en formue.

Reelt afskåret
For 98 procent af befolkningen er det intet problem, da de kan få bredbånd gennem telefonlinjen, via fiberkabler, antenneforeningen, kabel-tv-stikket eller gennem luften.

Men godt 50.000 danske husstande ligger så langt ude på landet, at de reelt er afskåret fra at tage aktiv del i digitaliseringen, da de ikke kan få bredbånd.

Derfor forbereder staten med videnskabsminister Helge Sander i spidsen en auktion i juni, der giver højeste budgiver licens til at levere trådløst bredbånd overalt.

Ambitionen er, at tele- eller bredbåndsselskabet, som vinder auktionen, etablerer et netværk, der gør det lige så enkelt at hive bredbåndssignaler ned, som det i dag er at fange tv-signaler på stueantennen.

Auktionen, kravene og politikernes løfter får krasse ord med på vejen af teleanalytiker John Strand, der mener, at de er uden hold i virkeligheden.

Ville du love alle en Metro?
"Det svarer til, at politikerne lover alle de danskere, der bor på langt ude på landet, en Metro-station lige uden for døren inden for tre år," siger han.

Han mener ikke, at der er noget, der bare minder om en fornuftig forretningsplan i at levere trådløst bredbånd i de tyndest befolkede områder.

"Det er ganske enkelt umuligt. Staten siger til udbyderen, at de skal bygge et trådløst netværk op langt ude på landet, hvor det er en rigtig dårlig forretning, og så skal de gudhjælpemig levere til samme pris, som inde i byerne, hvor der er tætbefolket, og hvor 10-15 udbydere slås om hver eneste kunde. Det hænger slet ikke sammen," siger han.

Gentager historien sig?
Auktionen kommer efter mere end to et halvt års overvejelser, der begyndte, da IT- og Telestyrelsen (ITST), blev bombarderet af licensansøgninger fra tele- og bredbåndsselskaber, der ville levere trådløst bredbånd til danskerne.

Det må have været en helt ny fornemmelse for styrelsen, da trådløst bredbånd til private indtil da havde udviklet sig til et flop. Tilbage i 2000 blev otte landsdækkende frekvenser til trådløst bredbånd - også kaldet FWA - sat i spil af begejstrede politikere.

Drømmen var at få etableret alternativer til TDC's kobbernetværk til gavn for konkurrencen og samfundet. Det viste sig dog hurtigt, at være en fejltagelse. ADSL-priserne faldt markant og udstyr til FWA blev ganske enkelt for dyrt til, at udbyderne kunne konkurrere med bredbånd leveret over TDC's kobbernet.

Denne gang skyldes politikernes begejstring i høj grad forventninger til den trådløse bredbåndsstandard WiMAX (Worldwide Interoperability for Microwave Access). Auktionen får karakter af en WiMAX-auktion, selvom licensen er teknologineutral, hvilket vil sige, at der ikke stilles krav til brug af bestemte teknologier.

Teleanalytiker John Strand mener også, at det bliver en WiMAX-auktion, men det formilder ham ikke.

"Lad os forholde os til realiteterne. WiMAX er en trådløs teknologi, som har en masse fordele og ulemper. WiMAX er en fantastisk måde at levere billigt bredbånd i byerne, da én enkelt mast kan dække et stort område med mange kunder. Det er en god måde at skabe en virkelig alternativ infrastruktur til TDC's kobbernetværk," siger John Strand.

"Derimod er WiMAX nok et af de dyreste alternativer ude på landet."

Opskrift på en katastrofe
Peter Jerry Sørensen, administrerende direktør for Clearwire/Danske Telecom, der er det eneste selskab herhjemme, som i dag er i luften med WiMAX-bredbånd til private, er heller ikke imponeret over auktionen.

Han burde vide, hvad han taler om, da Danske Telecom i dag allerede har de nødvendige licenser, der gør det muligt at etablere trådløst bredbånd i tyndt befolkede områder, men det er ikke sket endnu.

"Det er der ganske enkelt ikke økonomi i," siger han.

Han sammenligner den danske auktion med forholdene i Sverige, som han kalder det grimme eksempel. På den anden side af Øresund har staten hidtil givet licenserne til trådløst bredbånd væk gratis. Til gengæld stilles der krav om, at netværket skal dække i de tyndest befolkede områder. Men staten går samtidig ind og støtter op omkring investeringerne til eksempelvis de nødvendige basestationer. Alligevel har flere operatører drejet nøglen om.

"En basestation koster mellem en halv og en hel million kroner, og ude på landet er der naturligvis langt mellem kunderne, så der skal rigtig mange til," siger Peter Jerry Sørensen og fortsætter:

"I Danmark beder staten om penge for licensen, stiller krav om dækning, laver prisregulering, og giver ikke noget i statsstøtte. Det er kort fortalt opskriften på en katastrofe for en virksomhed, der vil levere trådløst bredbånd til dem ude på landet," mener Peter Jerry Sørensen.

Han betragter hele auktionen som et socialt projekt, der skal støtte op om politikerens ambition om, at bønderne også skal have adgang til bredbånd.

"Det er, hvad det er. Hvis der var økonomi i det, kan du være forvisset om, at vi, TDC eller en anden udbyder allerede var gået i luften med trådløst bredbånd til landområderne," siger han.

Peter Jerry Sørensen slår fast, at Danske Telecom/Clearwire ikke har tænkt sig at byde på auktionen, hvis kravene om priser og dækning fastholdes. Samtidig raser han over, at det koster tre millioner kroner i det hele taget at få lov til at byde på auktionen.

"Det er rigtigt mange penge for os. Jeg har ikke lige tre millioner kroner siddende løst i lommen. Godt nok får man dem tilbage bagefter, men vi skal jo også leve i mellemtiden," siger han.

Teleanalytiker John Strand mener, at der nok skal være nogen, der byder på licensen, men at sandsynligheden for, at vinderen lever op til kravene er lig nul.

"Alle ved, hvor svært det her er. Også IT- og Telestyrelsen. De mennesker, der bor på landet må nok indstille sig på, at lige som de har langt til købmanden, så vil de også i fremtiden have langt til bredbånd. Den her auktion løser ikke problemet," siger han.


Kommentarer - Debatoversigt


Djursland kan
1 indlæg

Samfundsmæssig nødvendighed
2 indlæg

Det hører med!
4 indlæg

Stasligt bredbånd til folket?
1 indlæg

sendestyrken på 802.11
1 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Forsiden lige nu

Senest torsdag eftermiddag skal JMI Invest aflevere en overlevelsesplan til FIH Erhvervsbank, der menes at have et trecifret millionbeløb i klemme.
3. december 2008 kl. 15.58 | læs »

Beta-versionen af Windows Vista SP2 kan nu downloades. Det er dog kun de professionelle, der bør hente denne version.
3. december 2008 kl. 14.56 | læs »

Jensby blev forsøgt kuppet ud af IT Factory og fjernede masser af ringbind fra Stein Baggers hemmelige kontor, inden politiet kom. Få et overblik over skandalen.
3. december 2008 kl. 15.23 | læs »

ComputerViews: I al stilhed begravede de danske kommuner i går deres ejerskab af den største danskejede it-arbejdsplads.
3. december 2008 kl. 14.00 | læs »


Intel hævder, at EU's monopol-undersøgelse af virksomheden er diskriminerende og partisk, og at man ikke får lov til at forsvare sig mod anklagerne.
3. december 2008 kl. 15.42 | læs »



De svenskere, der samarbejdede med Stein Bagger og IT Factory, kan være krumtap i bedragerisagen. Selv skriver de dog i en mail til Computerworld, at de er "overraskede" over IT Factory-sagen.
3. december 2008 kl. 14.28 | læs »



Nokias nye Messaging-platform vil gøre e-mail på mobilen interessant for masserne, mener det finske selskab.
3. december 2008 kl. 13.39 | læs »



Computerworld har i den seneste måned gennemgået IT Factorys komplicerede forhold dokument for dokument. Nu er IT Factory færdig. Få overblikket over sagen her.
(12) | 1. december 2008 kl. 15.58 | læs »



Opdateret: KL meddeler, at KMD netop er blevet solgt. Pris og vilkår er 'gode', mener KL-formand, Erik Fabrin.
2. december 2008 kl. 08.07 | læs »



Den sociale netværks-gigant Facebook har mistet en del data på brugernes indstillinger. Uskydigt tab, men meget bekymrende, mener sikkerhedsmand.
(2) | 3. december 2008 kl. 13.13 | læs »




E-mail-adresse:
Adgangskode:
Husk mig

Seneste debat