Midt-Data: Politisk dagsorden bag spam-sag

Midt-Datas direktør er dybt forarget over, at der tilsyneladende er en politisk vinkel på den spam-sag, der har kostet selskabet en bøde og en suspension af retten til at bruge e-mærket.

It-forhandleren Midt-Data mener, at der ligger en politisk dagsorden bag den spam-sag, der er endt med en bøde på 25.000 kroner og en suspension af retten til at bruge e-mærket.

"For mig virker det som, at Forbrugerombudsmanden har brug for en sag og derfor lægger pres på E-handelsfonden for at fratage os e-mærket," siger Allan Carøe Sørensen, administrerende direktør, Midt-Data.

Bøde stærkt nedsat

I sidste måned fik Midt-Data en bøde på 25.000 kroner for at udsende spam. Det oprindelige krav lød på 500.000 kroner. Nu har E-handelsfonden suspenderet Midt Datas brug af e-mærket i tre måneder.

Den suspension er ifølge Midt-Datas direktør i strid med E-handelsfondens egne retningslinjer.

"Vi har anket sagen til Højesteret, så E-handelsfonden bør vente på den endelige dom, før de griber til suspension," siger Allan Carøe.

Baggrunden for sagen

Baggrunden for dom, bøde og suspension af retten til at bruge e-mærket er, at Midt-Data i 2004 udsendte omkring 5.000 uopfordrede mails til sine kunder, med et tilbud om gratis adgang til en udstilling. Flere modtagere af mailen indberettede Midt-Data til Forbrugerombudsmandens spam-hjemmeside, og så kørte sagen.

"Først så går der tre år, før der falder en dom. Så bliver bøden nedsat til en tyvendedel af det oprindelige krav, og vi anker dommen. Der er ikke meget tilbage for E-handelsfonden at have deres sag i," mener Allan Carøe.

Han føler, at Midt-Data er blevet brugt til at statuere et eksempel.

"Og det vil vi ikke finde os i, når E-handelsfonden ikke en gang lever op til egne retningslinjer," siger Allan Carøe Sørensen, der er overbevist om, at Forbrugerombudsmandens behov for en god spam-sag er en væsentlig del af baggrunden for, at E-handelsfonden har suspenderet Midt-Datas ret til at bruge E-mærket.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra E-handelsfonden.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos