Biometri skal sikre trådløse net

En amerikansk virksomhed står bag en biometrisk teknologi, der kan sikre det trådløse netværk med et fingeraftryk.

Den amerikanske virksomhed Shimon Systems har lanceret en biometrisk enhed, der på en enkel og sikker måde kan sørge for, at uvedkommende ikke får adgang til det trådløse netværk.

Bio-NetGuard, som den eksterne enhed er blevet døbt, benyttes sammen med en almindelig fingeraftrykslæser og åbner kun netadgangen, hvis den biologiske Mac-adresse passer, skriver Herald Tribune.

Bio-NetGuard har indbygget en Remote Authenticaton Dial-In User Service-server (RADIUS), der kan foretage en central godkendelse af adgangen til det trådløse netværk. Når brugeren logger på, sendes en forespørgsel til RADIUS-serveren fra netværkets access point.

RADIUS-serveren godkender eller afviser herefter brugerens adgang til det trådløse netværk.

Desuden udnyttes EAP (encapsulated authentication protocol), til at sikre kommunikationen mellem fingeraftrykslæser og Bio-NetGuard.

Bio-NetGuard kan i følge producenten benyttes sammen med langt de fleste access points, da WPA-standarden giver mulighed for autorisering gennem en RADIUS-server. Den kræver dog, at man benytter Windows 2000, XP eller Vista som styresystem på klienten.

Mange åbne netværk

En undersøgelse, der blev foretaget i slutningen af 2006 af netværksproducenten D-Link, viste, at 25 procent af københavnerne glemmer at lukke deres trådløse netværk, hvilket er en indikation om, at der er store sikkerhedsproblemer med de trådløse net.

Undersøgelsen bestod af en køretur i hovedstadens gader, hvor der blev fundet 1.970 trådløse netværk, og af dem var 501 helt uden nogen form for beskyttelse.

Værst står det til i Valby og Hellerup, hvor henholdsvis 35 procent og 34 procent af netværkene var pivåbne.

På indre Nørrebro findes de sikreste netværk. Her er antallet af åbne net nemlig nede på 19 procent.

De åbne trådløse netværk kan eksempelvis udnyttes til gratis internetadgang eller download af copyright-beskyttet materiale som musik eller software.

Ubeskyttede lokalnetværk har desuden en større risiko for at blive angrebet af hackere, som kan tiltvinge sig adgang til personfølsomme oplysninger

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S