Veteran ansat som EPJ-direktør

Den nationale EPJ-organisation har nu endelig fået en direktør. Den 59-årige Otto Larsen, der har været direktør i Amtsrådsforeningen, skal stå i spidsen for EPJ i Danmark.

Artikel top billede

I dag faldt brikkerne endelig på plads, og bestyrelsen for den nationale EPJ-organisation ansatte en direktør.

Det er 59-årige Otto Larsen, som tidligere har været direktør i Amtsrådsforeningen, som sætter sig i den vigtigste stol inden for dansk sundheds-it.

Otto Larsen var administrerende direktør i Amtsrådsforeningen i 20 år, indtil han fratrådte sidste år. Den nationale EPJ-organisation har altså fået en direktør med indgående kendskab til de amter, som hidtil ikke har haft stor succes med de mange ambitiøse EPJ-projekter.

Momentum i regionerne

Ifølge Otto Larsen er den helt store udfordring for den nye organisation at få sammenhæng i journalsystemet i hele den offentlige sektor.

"Informationer om den enkelte patient skal gøres tilgængelige hos lægerne, på sygehusene og i det omfang det er nødvendigt i kommunerne," siger Otto Larsen.

Han mener, at det er kernen i at skabe et mere sammenhængende forløb for patienterne i det danske sundhedssystem.

"Lige nu og her er den vigtigste opgave at sørge for, at regionerne ikke taber momentum i deres udvikling," siger Otto Larsen, som mener, at det er centralt, at der laves en plan, så de nuværende systemer kan videreudvikles efter et år med usikkerhed.

Optimistisk direktør

De elektroniske patientjournaler har gang på gang været i mediernes søgelys. Problemer med sammenhæng på tværs af amter, persondataspørgsmål og milliardudgifter har plaget projekterne. Otto Larsen mener ikke, at det billede er er dækkende for EPJ-situationen i Danmark.

"I virkeligheden er man forholdsvis langt," siger Otto Larsen.

Han mener ikke, at spørgsmålet om interoperabilitet på tværs af amtsgrænser er specielt interessant.

"Det er jo forholdsvis sjældent, det er relevant," konstaterer han.

Otto Larsen er heller ikke enig med de kritiske røster, der har peget på store udgifter i de mange EPJ-projekter. På trods af milliardudgifter.

"Det er rigtigt, at tallene lyder voldsomme, når man lægger dem sammen. Men mange af de penge er jo også interne ressourcer, som er brugt på organisationsomlægning," siger han og tilføjer:

"Dermed ikke sagt, at det ikke er vigtigt at være bevidst om omkostningerne."

Ingen deadline

Otto Larsen vil ikke sætte en tidshorsiont for den nationale EPJ-platform, som Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) annoncerede sidste år.

"Problemet er, at definitionen af en national platform aldrig er defineret præcist. Min vurdering er, at teknologiudviklingen er sådan, at der hele tiden vil være nye ting, vi skal tage ind," siger Otto Larsen.

Han mener, at den nye centrale EPJ-organisations største opgave bliver at få opbygget et godt samarbejde mellem de mange interessenter i EPJ - lige fra leverandører til politikere og sundhedsinstitutioner og -personale.

"Den største udfordring er at få hele det netværk til at arbejde sammen. Vi kan ikke diktere det her oppe fra og ned," konstaterer Otto Larsen.

Otto Larsen tiltræder officielt 15. april, samtidig med den nye administrerende direktør for sundhedsstyrelsen, Jesper Fisker. Allerede nu går Otto Larsen dog i gang med arbejdet i den nationale EPJ-organisation.

Annonceindlæg tema

Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos