Modstandere af Open XML føler sig ignoreret

The International Standards Organization, ISO, ignorerer indsigelser mod godkendelsen af Open XML, mener kritikere.

The International Standards Organization (ISO) har angiveligt accepteret at sende Microsofts Open XML-dokumentstandard ind i den såkaldte fast track-godkendelsesproces.

Dette sker efter en måneds høring blandt ISO-komiteen JTC 1's medlemmer, hvor 20 landes standardiserings-organer ellers havde skrevet indlæg om en række opfattede modsætninger med andre ISO-standarder.

"Beslutningen er truffet uden at konsultere de nationale standardiserings-organer, som har fremlagt mulige konflikter. Dette er ellers foreskrevet i JTC 1's regler," lyder kritikken i en pressemeddelelse fra Danish Unix User Group (DKUUG).

"Det er kutyme i JTC 1, at man tager alle kommentarer alvorligt, og man ikke bare afviser dem over én kam."

Open XML-forslaget vil nu blive sendt i offentlig høring. I Danmark er det Dansk Standard, der står for denne høring, og alle interesserede kan bidrage med deres kommentarer.

"Høringsfasen skal bruges til indvendinger," siger professor Mogens Kühn Pedersen, der også er formand for Dansk Standards udvalg. "På baggrund af disse skal man tage stilling til den videre godkendelse."

Godkendelsen kan tidligst være klar om fem måneder, men kan tage længere tid. Det afhænger helt af indsigelserne, oplyser M. Kühn Pedersen.

Skidt med to formater

Keld Simonsen, bestyrelsesmedlem i DKUUG, mener, at det er dårligt nyt for brugerne, hvis der nu skal være to standarder for dokumentformater.

"Det vil uvægerligt føre til dobbeltarbejde, når begge standarder skal understøttes, for ellers kan man ikke læse hinandens dokumenter. Og det fører til, at nogle brugere ikke kan læse andres dokumenter, fordi de ikke har det nødvendige programmel," siger han.

Især vil Open XML-dokumenter betyde, at UNIX-brugere udelukkes, fordi Office ikke findes til UNIX.

"Det er netop meningen med åbne standarder, at de kan implementeres på alle platforme, men Open XML er så omfattende og Microsoft-specifik, at den kun kan implementeres fuldt ud på en Microsoft-platform."

Keld Simonsen så hellere, at ODF- og Microsoft-folkene arbejdede sammen om et fælles format, idet ODF og Open XML grundlæggende handler om det samme, nemlig åbne kontorformater i XML.

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura