Munk IT følges af flere danske opkøb

Det færøske selskab Formula Internationals overtagelse af det danske Navisionhus Munk IT er bare første skridt på vej mod etableringen af en international koncern af Dynamics Nav-virksomheder.

Fire færøske virksomheder har etableret Formula International, der skal stå bag etableringen af en international koncern af Navision-huse.

Første skridt var opkøbet af det danske Navision-hus Munk IT for et større tocifret millionbeløb.

"Vi betragter Danmark som vores hjemmemarked og opkøbet af Munk IT er derfor en naturlig udvidelse af vores forretninger," forklarer Torkil Holm Petersen, administrerende direktør for Formula International.

En kæmpestor investering

Han tilføjer, at overtagelsen af Munk IT efter færøske forhold er en "kæmpestor investering," der hurtigt vil få følgeskab af flere opkøb.

Bag Formula International står fire færøske virksomheder. To er fagligt funderet, og to er finansielle partnere.

De to faglige er teleselskabet Føroya Tele og øernes største it-virksomhed Formula.fo, mens de finansielle partnere er EIK Bank og TF Holding, der er moderselskab for forsikringsselskabet Tryggingarfelagið Føroyar.

To opkøb mere på vej i år

Det nye selskab, de fire har stiftet, har ikke noget officielt navn endnu, fordi navnene Powerhouse og North 1 begge var taget.

Egenkapitalen i det nye selskab er 85 millioner kroner, men Torkil Holm Petersen fortæller, at med lånevillige banker i baghånden råder investorerne over en absolut respektabel låneramme.

"Munk IT var vores første opkøb, men jeg forventer, at vi allerede i år gennemfører et til to yderligere opkøb i Danmark og derefter retter blikket mod henholdsvis England, Tyskland og Benelux," siger Torkil Holm Petersen.

Han fortæller, at koncerndirektør Bo Martinsen allerede har et par emner i kikkerten, men vil ikke afsløre nogen detaljer.

Købt helt ud

Munk IT's administrerende direktør og hovedaktionær Bjarne Søballe fortsætter som direktør for de danske aktiviteter, men både han og de 50 medarbejdere, der var medejere af virksomheden, har intet ejerskab tilbage.

"Faktisk havde jeg selv planer om at købe op, men jeg havde ikke pengene, så da Bo (Bo Martinsen, koncerndirektør i det nye selskab) og færingerne kom med deres tilbud, slog jeg til," fortæller Bjarne Søballe.

Planen er at kaste sig ind på markedet for Microsoft Dynamics NAV- og C5-løsninger til små og mellemstore virksomheder og konkurrere med de forhandlere, der retter sig mod det segment.

Vokser hurtigt - tjener godt

"Vi skal ikke konkurrere mod de store som Columbus og Tectura, men derimod mod de mange mindre Navision-forhandlere. Det markedssegment er både blandt de hurtigst voksende, og et af de mest lønsomme i Microsoft-verdenen," siger Bjarne Søballe.

Det færøske selskab Formula.fo bidrager med tre softwarepakker til den nye virksomhed. For det første softwaren Patsec, der sigter på medicotekniske afdelinger på hospitalerne, dertil den ip-baserede telefoniapplikation TotalView, der retter sig mod Siemens telefoncentraler og endelig produktet Invoice Workflow, der er et elektronisk faktureringsmodul til Navision.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S