Offentlig konkurrent til e-Boks på vej

Borgere og virksomheder skal i 2010 kunne kommunikere digitalt med den offentlige sektor. Derfor skal der indføres en digital dokumentboks, der reelt udfordrer e-Boks' monopollignende herredømme i Danmark.

Artikel top billede

Henrik Andersen, administrerende direktør i e-Boks, hilser den kommende konkurrent velkommen.

Fra 2010 skal borgere og virksomheder kunne vælge at modtage og gemme alle breve, henvendelser samt korrespondancer enten via Borger.dk eller Virk.dk.

Indførelsen af en digital dokumentboks sker som et led i digitaliseringen af den offentlige sektor.

Dermed får Danmarks største service for elektronisk post, e-Boks, kamp om de offentlige kunder.

Det skyldes, ifølge den offentlige Digitale Taskforce's leder Lars Frelle-Petersen, at e-Boks-tjenesten ikke er tilfredsstillende.

Virker ikke for virksomhederne

"Der findes på nuværende tidspunkt ikke en digital dokumentboks, der virker fuldt ud for virksomhederne. Derudover skal dokumentboksen kunne varetage korrespondancen mellem borgere og det offentlige begge veje, hvilket e-Boks ikke kan i dag," fortæller han.

Den offentlige dokumentboks skal indeholde løsninger, som det blandt andet kendes fra SKAT, hvor borgerne kan modtage, opbevare og besvare korrespondancen fra SKAT.

"Når kommunikationen skal gå begge veje, kan borgerne sende e-mails, men det vil ikke være nok, da der kommer krav om sikkerhed og tryghed. Derfor skal vi i løbet af foråret 2007 have kigget på de konkrete funktionaliteter for den kommende dokumentboks," forklarer Lars Frelle-Petersen.

Derfor peger han på, at det er på nuværende tidspunkt er for tidligt at fastlægge sig på deciderede kravspecifikationer.

e-Boks kan være med i udbud

Lars Frelle-Petersen peger på, at der i dag findes mange forskellige dokumentboks-løsninger på markedet.

Og derfor skal den kommende platform for korrespondancen mellem den offentlige sektor og private samt virksomheder næppe opfindes fra bunden af.

"Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken. Og hvis vi skal bestille noget til over en million kroner i det offentlige skal vi i udbud. Og derfor er det jo meget sandsynligt, at vi skal finde frem til en udbudsform med hensyn til dokumentboksen," siger han.

Såfremt den digitale dokumentboks sendes i udbud udelukker Lars Frelle-Petersen på forhånd ikke e-Boks.

"Når Hr. og Fru Jensen samt virksomhederne skal kunne kommunikere med det offentlige, så kan e-Boks sagtens være en mulighed. Men det kan også være det bliver en anden leverandør," udtaler han.

e-Bokser hilser initativet velkomment

Administrerende direktør Henrik Andersen hos e-Boks hilser det offentlige initiativ velkommen.

Han påpeger samtidig, at han med spænding ser frem til, hvordan kravene til den kommende dokumentboks bliver skruet sammen.

"Vi kan byde ind med både erfaring og kompetencer, da vi har leveret digitale dokumenter til borgerne siden 2001. På den måde har vi udviklet en de facto-standard og viden om borgernes behov, som er helt unik for Danmark," siger han.

Og selvtilliden har ben at gå på.

For selv om e-Boks har kæmpet med underskud siden starten, så har selskabet første gang i 2006 farvet de røde tal på bundlinjen sorte, da e-Boks kom ud af sidste år med et overskud på 3,5 millioner kroner før skat.

Fuld digital kommunikation i 2012

Formålet med den digitale dokumentboks er direkte afledt af Globaliseringsrådets konklusioner fra sidste år, der pegede på et tilbud om en fuld digital kommunikation fra den offentlige sektor til borgerne i Danmark i 2012. For virksomheder vil dette blive en forpligtelse.

Lars Frelle-Petersen forklarer, at der i den sammenhæng ikke skal pilles ved de nuværende ERP-systemer mellem den private og offentlige sektor.

"Vi skal have fremmet denne form for system-til-system løsning, for det er til alle parters fordel. Men når det er dokumenter, der skal læses skal det foregå via dokumentboksen," fortæller han.

Efter forårets specifikationer af dokumentboksen vil Den Digitale Taskforce med Lars Frelle-Petersen i spidsen se på, hvordan den konkrete udvikling af boksen skal foregå.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect