Domæne-snyltere kan frit opkøbe ledige domæner

Klager over snyltedomæner løber panden mod muren hos DK Hostmaster, som blindt tager imod alle ordrer på domæner, der ikker er optaget. Firmaerne synes ofte, det er for besværligt at klage.

Artikel top billede

Administratoren for alle domænenavne, der ender på..dk, DK Hostmaster, fraskriver sig ethvert ansvar for registrering af snyltedomæner samt domæner, der kan bruges til phising-forsøg.

"Vores behandling foregår maskinelt, og vi har ingen holdning til, hvad domæner bliver brugt til. Vi modtager en ansøgning, og godkender den, hvis domænenavnet ikke er taget i forvejen," forklarer kommunikationsdirektør Lotte Seheim fra DK Hostmaster.

Hun forklarer, at DK Hostmaster har erfaringer med, at domænenavne snylter på i forvejen eksisterende hjemmesider.

"I sådanne sager stiller vi naturligvis vores viden til rådighed. Og det har vist sig, at det ofte er udlændinge, som spekulerer i hjemmesider, der læner sig opad eksisterende domæner i håb om at generere trafik," forklarer hun.

Bør klage

Blandt 784.980 .dk-domæner er der snyltere, som har registreret domæner, der i høj minder om kendte danske hjemmesider.

Senest har en østrigsk forretningsmand købt 100 domæner, der snylter på kendte danske hjemmesider.

"Der er selvfølgelig en sag for de hjemmesider, der har registret de rigtige domæner. Vi ville henvende os til Klagenævnet for Domænenavne, hvis nogen snyltede på vores domæne," siger Lotte Seheim.

Som at slå i en dyne

Bjarne Pedersen fra it-afdelingen hos postordrefirmaet Harald Nyborg undrer sig over, at det østrigske firma har registreret harraldnyborg.dk med to r'er. Og han vil gerne gøre noget ved det.

"Men den slags er som at slå i en dyne. Vi har tidligere været ude for nogenlunde det samme med en amerikansk virksomhed. Men det hele trak i langdrag, og man føler sig så magtesløs i situationen, at man overvejer om det er besværet værd," siger han.

Også hos Coop, som kan finde kwickly.dk på den østrigske registreringsliste, slår man lidt ud med armene.

"Naturligvis er det irriterende, men vi overvejer dog om det rent forretningsmæssigt kan betale sig at kaste ressourcer efter sådan en sag," lyder det fra Coop.

Hos Nordea, der i sagen om den østrigske forretningsmand kan se domænet noedea.dk, går man direkte til ophavsmændene.

"Først og fremmest beder vi virksomheden om at lukke sitet. Og hvis det ikke sker, så forfølger vi sagen juridisk lyder det fra informationschef hos Nordea, Claus Christensen.

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S