Danskerne kræver digitalt kompetenceløft

Et bredt flertal af danskerne finder det uacceptabelt, at flere og flere ender som digitale analfabeter. De kræver, at arbejdsgiverne uddanner dem. Men antallet af personer, som arbejdsgiverne sender på it-kurser styrtdykker.

Uacceptabelt.

Det mener 82 procent af danskerne om, at syv ud af ti danskere ikke kan leve op til de it-krav der stilles i 2012, som en rapport som IT – og Telestyrelsen har bestilt hos Teknologisk Institut viser.

Arbejdsgiverne skal vende udviklingen, siger et flertal af danskerne ifølge en dugfrisk meningsmåling analyseinstituttet Userneeds har gennemført for Computerworld.

Den melding bakker rektor fra Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt op om.

“Ansatte har et behov for et kvalifikationsløft på arbejdet. Og det må arbejdsgiverne jo sørge for,” siger han.

LO presser på

Næstformand Tine Aurvig-Huggenberger fra LO er også helt på linje med befolkningen.

“Selvfølgelig er det arbejdsgivernes opgave at betale for de it-kurser, der skal til for at begå sig på arbejdet,” siger hun.

Hun forklarer samtidig, at LO er stærkt bekymret over udviklingen, da de traditionelle jobs udskiftes med mere videntunge job, hvor it er en forudsætning for at kunne klare sig.

“Det er essentielt, at vi får opkvalificeret og efteruddannet arbejdsstyrken i it, så ingen halter efter,” siger hun.

Målt på antal personer, der tager it-kurser hos private kursusudbydere, går det imidlertid den forkerte vej.

Antallet styrtdykker nemlig, viser tal fra Danmarks Statistik.

I 1999 tog 112.000 personer et it-kursus hos en privat kursusudbyder, mens det i 2005 var nede på omkring 30.000 personer.

DI: Mindre problem
Direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri nedtoner problemets omfang.

“Nu er jeg ikke ekspert på området, men rapporten fra Teknologisk Institut virker mere som et skræmmebillede, end en realistisk prognose,” siger han.

Han ønsker dog ikke at uddybe, hvor rapporten tager fejl i sine konklusioner, men henviser til, at det ikke er en virkelighed, han oplever.

Samtidig forklarer Tom Togsverd, at ITEK har været meget aktive på dette område.

Blandt andet har han personligt påvirket Bertel Haarder til at få it integreret bedre i uddannelserne.

“Jeg er med i en kaffeklub hos Bertel Haarder, hvor vi har talt meget om at få it ind i uddannelsessystemet, så eleverne udstyres med et sæt it-kompetencer. Det har vi kæmpet hårdt for,” siger han.

Tom Togsverd afviser, at det skulle være et problem, at færre tager it-kurser i dag end tidligere.

“I dag køber man træning med i produkterne. Hvis du køber et ERP-system får du træning med, og det indgår ikke i statistikken,” siger han.

De unge behøver desuden slet ikke kurserne, mener Tom Togsverd.

“Min søn vil se meget mærkeligt på mig, hvis jeg spurgte ham, om han vil på et it-kursus,” siger han.

Branchens egen skyld

Heller ikke Jakob Lyngsøe fra IT-Branchen ligger søvnløs over rapporten, Teknologisk Institut har lavet for Videnskabsministeriet.

“Selvfølgelig skal virksomhederne reagere på medarbejdernes initiativer i forhold til at ville tilegne sig digitale kompetencer,” siger han.

Men ligesom Tom Togsverd tvivler han på rapportens dystre fremtidsudsigter.

“Hvis det ender så galt, så har branchen i hvert fald totalt fejlet, fordi vi så må have lavet produkter, der er så brugerfjendske. at ingen åbenbart kan bruge dem,” siger han.

Læs mere om danskernes holdning til de manglende digitale kompetencer i fredagens trykte udgave af Computerworld.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job