Sander i samråd om digital kompetencekrise


Publiceret d. 30. marts 2007 kl. 12.31


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Videnskabsminister Helge Sander skal i et samråd redegøre for, hvad han har tænkt sig at gøre for at løfte danskernes digitale kompetencer - og hvorfor han ikke har gjort mere tidligere.

Det er de radikales digitaliseringsordfører Morten Østergaard, der har tabt tålmodigheden med ministeren.

"Danmark står med en alvorlig digital kompetencekrise under opsejling, og ministeren kunne se de første symptomer allerede i 2005, da den første rapport landede på hans bord. Hvorfor gjorde han ikke noget allerede dengang?" spørger Morten Østergaard.

Han henviser til to rapporter fra Teknologisk Institut som henholdsvis Helge Sanders ministerium og styrelse har bestilt.

I 2005 viste den første rapport, at 30 procent af danskerne ikke leve op til datidens it-krav.

Den nye rapport viser, at det tal er steget til 38 procent. Og i år 2012 vil det være hele 72 procent af befolkningen, der ikke vil kunne leve og til de it-krav der stilles.

Minister nedtoner
Computerworld har modtaget dette skriftlige svar fra ministeren på de to rapporter:

"Det er klart, at der ligger en udfordring foran os. Danskerne skal have mulighed for at udnytte de digitale muligheder. Men det er ikke korrekt, når Computerworld bruger de gennemsnitlige færdigheder i 2006 til at forudsige hvor mange, der mangler de nødvendige IKT-færdigheder i 2012."

Helge Sander skriver desuden:

"Et generelt løft af danskernes IKT-færdigheder er en stor opgave, der vedrører mange forskellige sektorer, og der foregår allerede mange aktiviteter, nationalt, regionalt og lokalt. Aktiviteter, der alle bidrager til den fælles målsætning om at forbedre danskernes IKT-færdigheder. Derfor vil jeg i løbet af foråret komme med et samlet udspil til, hvordan vi forbedrer danskernes generelle færdigheder inden for IKT."

Søforklaringer
Det svar er imidlertid ikke godt nok for de Radikales digitaliseringsordfører, Morten Østergaard.

"For det første er det ansvarsfraskrivelse af rang, at beskylde Computerworld for at fremskrive tallene. Det er jo ministerens egen styrelse, som har bestilt rapporten fra Teknologisk Institut, der fremskriver tallene. Det vidner om en presset minister, der skyder på budbringer frem for at fokusere på budskabet," siger han.

Ordføreren er desuden stærkt utilfreds med ministeren og styrelsens håndtering af sagen, blandt andet kritiserer han, at rapporten først blev offentliggjort, da Computerworld søgte aktindsigt i den.

"Ministerens søforklaringer er stærkt trættende. Han har fra start forsøgt at holde denne rapport væk fra offentligheden, fordi den giver dumpekarakter til regeringens hidtidige indsats. Vi kan ikke nøjes med gyldne løfter og fugle på taget. Nu må vi have nogle konkrete svar fra ministeren," siger Morten Østergaard.

Derfor vil Morten Østergaard nu hive Helge Sander i samråd, hvor ministeren får lejlighed til at svare på spørgsmålene fra den radikale digitaliseringsordfører.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
Som medlem af råd, nævn, udvalg eller virksomhedsbestyrelser modtager man ofte store mængder...

360° er en integreret produktsuite til informationshåndtering og indeholder moduler til...

The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.