Targit: Vækst er vigtigere end overskud

Tema: Targit har oplevet et år med fremgang på både omsætning og overskud. Business intelligence-virksomheden øger salgsindsatsen, især i USA.

Artikel top billede

Administrerende direktør Morten Sandlykke foran Targits USA-kontor i Atlanta.

Den nordjyske it-virksomhed Targit er i fremgang, og det vil den udnytte til at styrke distributionen og salget af dens business intelligence-produkter.

Det netop offentliggjorte regnskab for år 2006 viser en omsætning på 70,6 millioner kroner og et overskud på 10,9 millioner.

I 2005 var omsætningen på 40,7 millioner kroner og overskuddet på 3,6 millioner, mens årene inden da bød på underskud.

En del af omsætningsfremgangen skyldes samarbejdet med andre virksomheder.

Mest markant er samarbejdet med Microsoft, der sælger Targits "Business Analytics" sammen med Dynamics NAV.

Udvider i USA

Men hovedparten af salget sker stadig gennem distributør- og forhandlernettet, og den kanal vil Targit satse endnu mere på i den kommende tid.

Derfor ansætter virksomheden i løbet af i år 14 nye medarbejdere i USA. Det bliver en blanding af danske og amerikanske medarbejdere, og to ud af tre vil være salgsmedarbejdere.

"Det lyder måske hovent at sige, men vores primære fokus er at udnytte den her fantastiske respons på vores produkter. Vi er nu profitable og har en positiv vækst, og det omsætter vi i mere vækst," siger administrerende direktør og medstifter Morten Sandlykke.

BI som underholdning i s-toget

Målet for 2007 er et overskud "af samme kaliber" som i 2006, men ikke nødvendigvis højere.

Fokus er på at øge omsætningen.

Salgsindsatsen er ikke eneste våben.

Targit vil i maj lancere BI Suite 2K7, der har flere nyskabelser på vej.

Blandt andet kan analyserne blive ledsaget af musik, der skifter alt efter, om virksomheden når sine resultater.

"Du kan også lave et podcast af dine analyser, så de kan nå endnu bredere ud i organisationen. Det bliver nærmest underholdning på vej hjem i s-toget," siger Morten Sandlykke.

Drøm om to-cifrede markedsandele

Targit satser hovedsageligt på vækst i USA, Sverige og Tyskland, mens OEM-aftaler med blandt andet Microsoft fører produkterne til fjernere markeder i blandt andet Mellemøsten og Asien.

Målet på længere sigt er "en betydelig del af verdensmarkedet".

"Vi skal være til stede på alle markeder. Tiden må vise, om vi når op på to-cifrede markedsandele på dem alle," siger Morten Sandlykke.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job