Toshiba snupper HD-føringen i Europa

Elskere af europæiske film skal i øjeblikket købe sig en HD-DVD-afspiller. Formatet står nemlig stærkt i Europa.

Slaget mellem Toshiba og Sony om hvem der skal løbe af med fremtidens højopløste videoformat bølger stadig frem og tilbage, skriver Financial Times.

Senest har den europæiske filmbranche givet lyd fra sig, og det er en lyd, der klinger rart i HD-DVD-tilhængernes ører.

En lang række af de europæiske dvd- og filmproducenter vælger nemlig Toshibas HD-DVD-format i stedet for det konkurrerende Blu-ray-format fra Sony, skriver Financial Times.

Tidligere tal fra det amerikanske marked har ellers indikeret, at Sony har overhalet HD-DVD.

Opgørelserne over solgte enheder i USA viser, at der er blevet solgt tre Blu-ray enheder, hver gang der er blevet solgt to HD-DVD-afspillere.

HD-DVD-afspillere er derimod mest udbredt i Europa.

Sony har satset på USA

Selv om mange mener, at slaget om formatet skal udkæmpes i Hollywood, må man ikke undervurdere Europas rolle.

Europæiske film står nemlig for 30 procent af det engelske marked, 40 procent af det tyske og godt halvdelen af det franske.

I Europa ser tendensen i øjeblikket også ud til at gå i den modsatte retning af den amerikanske, skriver Financial Times.

Mere end 35 Europæiske film er i øjeblikket tilgængelige på HD-DVD, mens der blot er ti titler på Blu-ray.

De store producenter som Studio Canal and Pathé i Frankrig, DeAPlaneta i Spanien og Nixbu i Tyskland har desuden annonceret, at de vil bruge Toshibas HD-teknologi.

Sony indrømmer, at firmaet har koncentreret indsatsen i Amerika, hvilket har åbnet en dør for blandt andet Toshiba og Microsoft, der begge satser på HD-DVD.

"Det skyldes, at vi hidtil ikke har ment, at de europæiske producenter har været klar," siger David Walstra, der er vicedirektør i Europe's Blu-Ray Disc Association til Financial Times.

"Samtidig er omkostningerne af større betydning for de Europæiske producenter, da de har et begrænset publikum. De ønsker derfor, at udgive film på den billigste og mest udbredte platform."

David Walstra mener sagtens dog, at Sony kan overføre resultaterne fra USA til det europæiske marked.

Dyr fabrikation

Ifølge Financial Times har de europæiske filmproducenter dog stadig mere fidus til, at HD-DVD bliver mest udbredt og billigst at producere.

Specielt efter flere kinesiske hardware-producenter har meldt sig klar til at sende billige HD-DVD-maskiner på markedet i løbet af 2007.

Produktionsprisen er samtidig en væsentlig begrundelse for at vælge HD-DVD.

I dag kan en almindelig dvd-producent skifte til HD-DVD-produktion ved en opgradering af udstyret. Vil man derimod udgive Blu-ray-titler, skal hele udstyret skiftes ud.

"Skal man i gang med at producere HD-DVD-udgivelser koster et fabrikationsapparat til 40.000 diske om dagen cirka 5,5 millioner kroner."

"Et anlæg til Blu-ray koster mere end det dobbelte og produktionen ligger kun et sted mellem 10 og 15.000 daglige kopier," oplyser Laurent Villaume, der er direktør for en fransk dvd-fabrik til finansavisen.

De lavere produktionsomkostninger gør det billigere for filmproducenterne at udsende deres materiale på HD-DVD.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere