Nokias nye N95 understøtter Turbo-3G.

Det mobile bredbånd indtager Danmark


Publiceret d. 13. april 2007 kl. 07.00 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Førende danske teleanalytikere og -forskere er enige om, at HSDPA (high-speed downlink packet access), der har fået tilnavnet Turbo-3G, er den teknologi, der kan realisere drømmen om det fuldt ud mobile bredbåndsinternet.

"Jo, det er det mobile bredbånd, der er på vej," lyder det fra professor Knud Erik Skouby, der er leder af CICT (Center for Information and Communication Technologies) under Danmarks Tekniske Universitet.

Han vurderer, at det afgørende for Turbo-3G's succes bliver, om de høje hastigheder bliver rullet ud i det, som han kalder et pålideligt omfang til hele landet, hvor både dækning og stabilitet er på plads.

"Hvis det sker, så er det et afgørende skridt frem," siger Knud Erik Skouby.

Milliarder af kroner på spil
En rundringning til de fire danske 3G-licensindehavere viser, at 2007 står i turboens tegn. Selskabet 3 har allerede lanceret sin version af det mobile bredbånd, og tele­selskabet mener, at det i dag dækker 90 procent af befolkningen med HSDPA.

Opgraderingen af 3's net i Danmark og Sverige har tilsammen kostet i omegnen af én milliard kroner.

TDC oplyser, at teleselskabet vil lancere Turbo-3G inden årets udgang. Sonofon satser også på at lancere Turbo-3G i år, og da teleselskabet først gik i luften med almindeligt 3G i 2006, har man allerede investeret i det nødvendige udstyr til HSDPA.

Telia, der endnu slet ikke har taget sin 3G-licens i brug og faktisk hele tiden har valgt at afvente udviklingen af terminaler og teknologi, er også klar med Turbo-3G inden for det næste års tid.

"Nu er det slut med fedteriet. Vi er i gang, og vi går også efter Turbo-3G. Modenheden i markedet er ved at være der, og udbuddet af tjenester er ved at være så stort, at det ville være dumt ikke at hoppe på nu," siger kommunikationsdirektør Anders Monrad Rendtorff, Telia.

Da 3G-licenserne blev solgt på auktion i 2001, lød prisen for hver af de fire købere på 950 millioner kroner. Prisen betød dengang ikke ret meget, for der var jo trods alt tale om en licens til at udbyde fremtidens mobiltelefoni.

Senere fik ambitionerne dog ben at gå på, og et kig i den seneste halvårsstatistik fra IT- og Telestyrelsen viser, at der ved udgangen af første halvår 2006 i alt var indgået 194.321 UMTS-abonementer i Danmark. Til sammenligning eksisterer der i dag flere end 5 millioner GSM- og GPRS-abonnementer.

Nu bliver internettet mobilt
Men måske kan HSDPA i bogstaveligste forstand give 3G det boost, teknologien har brug for?

"Det her redefinerer begrebet trådløst internet, og det redefinerer begrebet mobilitet. HSDPA bliver et stærkt værktøj til at få konverteret kunder til at gå fra fastnet til at blive rent mobile," siger teleanalytiker John Strand, Strand Consult.

John Strand forklarer, at folk har været vant til, at trådløst internet var noget, man havde derhjemme, måske på arbejdet, og når man befandt sig hoteller og caféer.

Det trådløse internet har været lig med WiFi, og det har været ret begrænset, hvor man kunne finde det.

"Men nu vil vi opleve, at ligesom WiFi er indbygget i pc'erne i dag, så vil også 3G og Turbo-3G være indbygget. Vi vil få mobiliteten ind på en helt ny måde," mener han.

Karsten Vandrup, der er forskningschef i Nokia og formand for Videnskabsministeriets Teknologisk Fremsyn for mobil og trådløs kommunikation, ser HSDPA som en teknologi, der kan gøre internettet mobilt.

"Når man sidder derhjemme, vil man bruge en eller anden form for WiFi/WiMAX-løsning, men man vil være interesseret i at kunne tage forbindelsen med sig, når man forlader hjemmet - og her er det klart, at HSDPA har sine klare fordele, siger Karsten Vandrup."

Visioner
Spørgsmålet er så, om HSDPA i modsætning til lillebroderen 3G rent faktisk også skaber den tele- og internetrevolution, som mange forventer.

Professor Knud Erik Skouby mener, at teknologien som udgangspunkt har mulighederne. 3's lancering af Turbo-3G betyder i øjeblikket hastigheder på op til 3,0 Mbit/s, men allerede inden årets udgang er 3 klar med Turbo-3G på 7,2 Mbit/s, og i 2008 vil man nå op på 14,4 Mbit/s.

Blandt forskere er det almindeligt anerkendt, at man ved at udvikle teknologien vil kunne nå op på en hastighed på 100 Mbit/s, og Knud Erik Skouby mener da heller ikke, at det er urealitisk - på sigt.

"Vi skal i hvert fald hen på den anden side af 2010. Der er forskellige forskningsprojekter i gang, og i laboratorieforsøg kan man gøre det, så jo, det kommer - det er der næppe tvivl om," siger han.

Dermed ikke sagt, at det er givet, at HSDPA bliver en dundrende succes.

"Det, det kommer til at handle om er, hvor pålidelig dækningen er, når det kommer til stykket. Det er det helt afgørende, og det er også det, der har været problemet for det eksisterende 3G og sådan noget som GPRS," siger han.




Kommentarer - Debatoversigt


Prisen?
4 indlæg

Prisen?
3 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

Mobiltelefonen bliver et mere og mere udbredt arbejdsredskab for ledere og medarbejdere i alle...

Med indførelsen af et centralt device mangagement værktøj har Novo Nordisk forenklet den globale...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.