3 erklærer internetudbyderne krig


Publiceret d. 13. april 2007 kl. 13.22 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
I de seneste 12 måneder har teleselskabet 3's teknikere haft rigtig travlt, og det samme har de ansatte i økonomiafdelingen.

Det 3G-netværk, som selskabet lancerede i Danmark i oktober 2003, har fået en markant ansigtsløfting, så det nu sender med HSDPA (high-speed downlink packet access), der også er kendt under den mere folkelige betregnelse Turbo- 3G.

Det betyder, at den hidtidige 3G-hastighed på 384 kbit/s nu er tidoblet til 3,0 Mbit/s. Allerede inden årets udgang er 3 klar med Turbo-3G på 7,2 Mbit/s, og i 2008 vil man nå op på 14,4 Mbit/s.

Koster en milliard
Opgraderingen af netværket i Danmark og Sverige har kostet i omegnen af en milliard kroner, men 3 har også temmelig store forventninger til indtjeningsmulighederne.

"Hvis du havde spurgt 1.000 danskere i 1988, om de havde behov for et apparat, som gjorde, at de kunne tale i telefon i supermarkedet og i bussen, så havde de sagt nej. I dag lyder der et rungende ja. Det faktum, at internettet er noget, der kommer ud af et stik i væggen i dag, vil du ikke kunne begribe om fem år," lyder analogien fra Morten Christiansen, der er administrerende direktør i 3.

"Nu tager vi hul på forretning nummer to inden for UMTS-licensen. Vi har over 200.000 kunder på telefonisiden, og dem skal vi selvfølgelig have flere af. Men derudover vil vi forhåbentlig også have halvt så mange ISP-kunder som telefoni-kunder inden for de næste par år," siger han.

Går efter de etablerede
3's mobile bredbånd kan groft sagt bruges på to måder - på mobiltelefonen eller på computeren.

Indtil videre er det dog begrænset, hvor mange 3G-telefoner, der understøtter HSDPA.

Derfor satser teleselskabet i første omgang på at sælge datakort og USB-modemer, som kan kobles til den stationære og den bærbare computer og på den måde give kunderne adgang til bredbåndsinternet.

Det mobile bredbånd er et reelt alternativ til ADSL, som i dag er den foretrukne adgangsteknologi til internettet.

Med milliardsatsningen forsøger 3 derfor også at gå direkte i kødet på de traditionelle internetudbydere.

"Hvis vi lykkes med at uddanne forbrugerne til at bruge telefonen som et modem til pc'en, så er vi rigtigt godt med, for så er det hele samlet i en enkelt device. Så skal man ikke længere ud og købe en ADSL-forbindelse et sted, en telefon et andet sted og noget tredje et tredje sted," siger Morten Christiansen og forklarer, at 3 både går efter privatmarkedet og erhvervsmarkedet.

"Vi er de nye, så vi skal udfordre markedet. Vi skal have nedbrudt nogen af de måder, som de tre gamle etablerede laver forretninger på," siger han.

Flere milliardinvesteringer
Det har været ekstremt dyrt for 3 at starte i Danmark. Den erkendelse er svær at komme uden om hos selskabet Hi3G, der står bag brandet 3.

Da Hi3G tilbage i 2001 fik fingrene i den ene af fire danske 3G-licenser, lød prisen på næsten en milliard kroner.

I oktober 2003 gik 3 så i luften med 3G-telefoni, hvilket dog endnu ikke har givet selskabet overskud i regnskaberne.

I 2004 lød resultatet efter skat i årsregnskabet således på 527 millioner kroner, og i 2005 var det på 900 millioner kroner.

Og senest har man altså så valgt at investere omkring en milliard kroner i at opgradere det danske og det svenske 3G-net til Turbo-3G.

"Det tager tid at vokse, og det koster en masse penge. Men vores nøgletal går fuldstændig efter planen. Det er et faktum, at vi ikke tjener penge endnu, men det er ikke noget, der adskiller sig fra businessplanen," siger Morten Christiansen.

"Kan Turbo-3G gøre 3 til en overskudsforretning?"

"Det hjælper helt sikkert med til det. Vores udfordring er at få forklaret befolkningen og virksomhederne, at det eksisterer, hvad det kan, og hvad det koster," siger han.

Sådan får du det mobile bredbånd
3 har i første omgang lanceret tre forskellige dataabonnementer, der alle er med ubegrænset forbrug.

HSDPA på 512 kbit/s koster 199 kroner om måneden, 1,5 Mbit/s koster 299 kroner, og 3,0 Mbit/s koster 499 kroner om måneden.

Derudover skal man betale 1 krone for enten et datakort eller et USB-modem og 99 kroner for oprettelse af abonnementet.

Til sammenligning koster det i dag også 199 kroner for en 512 ADSL-forbindelse hos TDC. Her koster oprettelsen 595 kroner.

Vil man bruge 3's HSDPA på 3G-telefonen (kræver at den er kompatibel) koster det både prisen for et telefonabonnement og prisen for et HSDPA-abonnement. Den samlede mindstepris for dette er 398 kroner for privatkunderne.




Kommentarer - Debatoversigt


Plus medielicens ...
9 indlæg

Mjaeh ... 398 kr. *PLUS* medielicens, tak. Det er nemlig licenspligtigt til DR at eje en 3G mobiltelefon, også selv om man ikke ejer et TV og overhovedet ikke ser TV.

Det kan undre, at mobilselskabet 3 ikke har været mere ude med riven efter medielicensen - man kan trods alt ikke blive kunde hos 3 uden at blive tvangskunde hos DR for 2.200 kr. om året...

- Jesper
www.stopComputerLicens.dk

Jesper Sommer (3) skrev:
Mjaeh ... 398 kr. *PLUS* medielicens, tak. Det er nemlig licenspligtigt til DR at eje en 3G mobiltelefon, også selv om man ikke ejer et TV og overhovedet ikke ser TV.

Det kan undre, at mobilselskabet 3 ikke har været mere ude med riven efter medielicensen - man kan trods alt ikke blive kunde hos 3 uden at blive tvangskunde hos DR for 2.200 kr. om året...

- Jesper
www.stopComputerLicens.dk


Nej, det bliver sværere at snyde i fremtiden - men det skal da, åbenbart, ikke forhindre folk i at hyle over det on-line...


Jesper Sommer (3) skrev:
Mjaeh ... 398 kr. *PLUS* medielicens, tak.


Hvis man ikke allerede har betalt den, tak.

Jeg er klar over, at du er indædt modstander af medielicensen - og det er helt fair.

Men det er efter min mening ikke fair, at du hævder at alle Internet-abonnementspriser skal tillægges medielicens - for har man først betalt den én gang (for sit TV eller for sin fastnet-Internet eller ...), skal det jo ikke betales igen.


Peter Juhl (3) skrev:
Nej, det bliver sværere at snyde i fremtiden - men det skal da, åbenbart, ikke forhindre folk i at hyle over det on-line...


Peter, dit udsagn er smædende og indikerer at man pr. automatik er en snyder hvis man ikke betaler medielicens.

De folk der VIL snyde, vil fortsat gøre det - medielicens eller ej. Det er fuldstændigt latterligt og urimeligt, at lade som om ALLE modstandere af medielicensen er snydere.

Jeg ser ganske simpelt ikke TV, men skal alligevel betale for TV. Det har jeg sgu ret til at være muggen over.

Hvordan tror du alle TV serere ville have det med, at skulle betale for mine computerspil og abbonementsbetalte hjemmesider - endda dem der ikke engang ejer en computer?

- Jesper


Jakob Paikin (3) skrev:
Men det er efter min mening ikke fair, at du hævder at alle Internet-abonnementspriser skal tillægges medielicens - for har man først betalt den én gang (for sit TV eller for sin fastnet-Internet eller ...), skal det jo ikke betales igen.


Det er jo et spørgsmål om perspektiv. For mig skal de alle tillægges medielicens, alt den stund jeg ikke ejer et TV og heller ikke ønsker et TV. At du selv kan få "rabat" fordi du allerede har et TV, ændrer jo ikke på at folk der IKKE er tvangskunder hos DR skal betale medielicens for en 3G telefon.

Jeg kan ikke blive kunde hos 3, uden at blive tvangskunde hos DR og betale medielicens. For mig, og de knap 30.000 andre mennesker der ikke har/ønsker TV, vil det samme være gældende.

Det er i mine øjne fair at hævde alle internet abbonementer er medielicenspligtige, alt den stund at kulturministeriet selv har defineret det sådan.

?



- Jesper


Jesper Sommer (3) skrev:
Det er jo et spørgsmål om perspektiv. For mig skal de alle tillægges medielicens, alt den stund jeg ikke ejer et TV og heller ikke ønsker et TV. At du selv kan få "rabat" fordi du allerede har et TV, ændrer jo ikke på at folk der IKKE er tvangskunder hos DR skal betale medielicens for en 3G telefon.


Nu er det jo ikke kun TV, der kan udløse "rabat" (eller hvad vi nu skal kalde det). Hvis du f.eks. har en fast Internet-forbindelse i din bolig og derefter ønsker en af de nye 3-abonnementer, skal du jo heller ikke betale medielicens to gange.

Jeg kan ikke blive kunde hos 3, uden at blive tvangskunde hos DR og betale medielicens.


Det er rigtigt, at du ikke kan blive 3-kunde (i hvert fald på de nye abonnementer) uden også at betale medielicens. Men du _bliver_ ikke nødvendigvis "DR-kunde" pga. det nye abonnement - du kunne være det i forvejen.

Det er i mine øjne fair at hævde alle internet abbonementer er medielicenspligtige, alt den stund at kulturministeriet selv har defineret det sådan.


Men hvis du har tre Internet-abonnementer (f.eks. via fibernet på privatadressen, via WiFi på en laptop og via 3 på mobilen), koster det kun én medielicens. Derfor kan man efter min mening ikke hævde, at hver eneste abonnementspris altid skal tillægges den fulde medielicens - det er en "worst-case" prisberegning.

Det er selvfølgelig OK at anlægge det synspunkt, at så galt kan det gå (som du gør i det oprindelige indlæg), men det vil være rimeligt at nævne, at det kan være billigere hvis man allerede betaler medielicensen.

Jeg synes, at diskussionen om medielicensen (eller kampagnen mod den) blive mindre reel, hvis den ikke baserer sig på de faktiske forhold - herunder at licensen kun betales én gang pr. husstand.


Altså ... Jacob ... jeg tror ikke der er mange mennesker der tror, at medielicensen skal betales påny for hver eneste enhed man ejer.

Ved den tidligere TV licens betalte folk jo heller ikke licens flere gange selv om de havde mere end eet TV, vel?

Jeg forstår ikke helt hvad du vil med din argumentation ... Du har ikke uret - bevares - men hvor vil du hen med den?



- Jesper


Jesper Sommer (3) skrev:
Altså ... Jacob ... jeg tror ikke der er mange mennesker der tror, at medielicensen skal betales påny for hver eneste enhed man ejer.

Ved den tidligere TV licens betalte folk jo heller ikke licens flere gange selv om de havde mere end eet TV, vel?

Jeg forstår ikke helt hvad du vil med din argumentation ... Du har ikke uret - bevares - men hvor vil du hen med den?


Pointen må vel være at som det også er forklaret
adskillige gange i denne tråd, at det er langt de
færreste brugere af denne nye service som vil skulle
betale medie licens p.g.a. den. Fordi de alerede har TV.


Arne Vajhøj skrev:
Pointen må vel være at som det også er forklaret
adskillige gange i denne tråd, at det er langt de
færreste brugere af denne nye service som vil skulle
betale medie licens p.g.a. den. Fordi de alerede har TV.


Det er da ganske korrekt. Men det efterlader stadig mellem 25.000 og 30.000 mennesker, som bliver uretfærdigt ramt. Så nok er det et mindretal - men det er nu alligegvel en god sjat mennesker.

- Jesper


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

Mangler din virksomhed bedre support af mobile enheder? Det ved du ved at svare på følgende tre...

Mobiltelefonen bliver et mere og mere udbredt arbejdsredskab for ledere og medarbejdere i alle...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.