Viser Nokia N95 vejen ind i fremtiden?

ComputerViews: Rent teknologisk er Nokias storsatsning, N95, alt, hvad man kan drømme om. GPS, HSDPA, WLAN og fem megapixel kamera. Men er N95 ligefrem revolutionerende og et pejlemærke for fremtidens kommunikation?

Artikel top billede

ComputerViews: Da jeg for et par dage siden pakkede Nokia N95 ud af æsken, var det med nogen skepsis.

Telefonen er nemlig udråbt som et pejlemærke for fremtidens måde at kommunikere på.

N95 er da også med til at sætte nye standarder, for telefonen rummer rent teknologisk alt, hvad man kan drømme om.

Vi skal være koblet op her, der og alle vegne, vi skal kunne finde vej, lade os underholde, arbejde og kommunikere, som vi ønsker det.

"Dette er, hvad computere har udviklet sig til," lyder det selvsikre salgsslogan også fra den finske telegigant Nokia.

Alt i én

Der er klem ganske meget teknologi ind i den hypede N95, der måler 5,3 x 2,1 x 9,9 centimeter, vejer 120 gram og fungerer ved hjælp af styresystemet Symbian.

Det mest banebrydende er nok den indbyggede GPS, der på bedste Google Earth-manér lader dig dreje jordkloden og zoome ind, som du ønsker det.

Man kan, som med en traditionel GPS, planlægge ruter og søge efter bestemte steder.

Kortdataene bliver automatisk hentet med den dataforbindelse, som man netop nu ønsker at bruge. Og der er nok at vælge imellem; WLAN, EDGE, HSDPA – you name it.

Hvis man keder sig på vej hen til destinationen, kan man lytte til musik i formaterne AAC, MP3, M4A og WMA, eller man kan se tv via 3G/HSDPA eller ved at koble sig op på nettet med WLAN.

Hamper pris

Underligt nok understøtter N95 ikke DVB-H, der – selvom det endnu ikke er kommet til Danmark – med stor sandsynlighed bliver fremtidens broadcasting-teknologi til mobil-tv.

Når man så har fundet frem til det rette sted med GPS'en, kan man jo skyde lidt billede eller video med det indbyggede fem megapixel kamera med Carl Zeiss optik. Blitzen virker også ganske overbevisende.

Prisen på N95 er omkring 5.500 danske kroner, og selvom Nokia selvfølgelig i første omgang sigter efter business-segmentet med N95, er det alligevel en hamper pris.
Prisen er dog ikke det eneste problem ved N95.

Selvom programmerne i telefonen fører stabilt og hurtigt, når først man har fået startet dem op, så har N95 faktisk svært ved at følge med, når man skifter mellem de forskellige funktioner.

Af og til falder den i staver i to til fem sekunder, og selvom det tidstab ikke er katastrofalt, så er det da irriterende, at man skal vente flere sekunder for at kunne tage et billede.

N95 anvender microSD-kort til hukommelse, hvilket vil sige, at man kan komme op på et par GB.

Det virker lidt tyndt, når man tænker på, at N95 både skal bruges til billeder, musik og film.

Fremtiden?

Nokia hævder selv, at N95 er, hvad computere har udviklet sig til.

Den påstand skal jo selvfølgelig ændre opfattelsen af, at N95 er en dyr telefon til, at det er en billig computer.

Der ligger dog mere bag, for N95 er virkelig en computer – og dermed er den også et af de første eksempler på, hvordan vi kommer til at bruge vores "telefoner" i fremtiden.

Den mobile multimedieenhed er på vej, og dermed åbnes også døren til nye måder at arbejde og kommunikere på.

Drømmen om altid at være koblet på bredbåndsinternettet er ved at blive virkelighed, og sammensletningen af alle de håndholdte enheder – mobiltelefon, PDA, Mp3-afspiller – er nu rent faktisk ved at få rigtige ben at gå på.

N95 er et godt eksempel på, hvordan fremtidens telekommunikation kommer til at se ud.

Den er et pejlemærke, men næppe meget mere end det. Som det er med alle banebrydende produkter, kan man ofte opnå både en teknologisk og prismæssig fordel ved at vente et år eller to.

Hvad vælger du?

Se GPS-funktionen i N95 demonstreret

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    ABENA

    IT Administrator

    Sydjylland

    Patent- og Varemærkestyrelsen

    Infrastrukturspecialist

    Københavnsområdet

    Statens IT

    AI-udviklere til Statens It

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura