Artikel top billede

Friske millioner skal pumpe gang i dansk softwarehus

Det danske softwarehus 3Dfacto har internationale ambitioner med sin produktkonfigurator. En ny direktør og en håndfuld friske millioner fra både investorer og medarbejdere skal føre ambitionerne ud i livet.

En kapitalindsprøjtning på fem en halv million kroner og en ny direktør skal hjælpe softwarehuset 3Dfacto med at få succes på de internationale markeder i landene omkring os.

"Om et års tid forventer jeg, at cirka en tredjedel af vores omsætning bliver hentet hos kunder i de nordiske lande og i Tyskland," siger Mikael Mikkelsen, administrerende direktør og medinvestor i 3Dfacto.

Den nye direktør har 15 års erfaring fra internationale lederposter og kommer senest fra en stilling som direktør for Hewlett-Packards konsulentorganisation i Nordeuropa.

Visuel konfigurering

3Dfacto, der blev etableret i 1998, var tidligt ude med konceptet visuel produkt konfigurering og sælger i dag softwareproduktet - VirtuBuild.

Produktet effektiviserer salgsprocessen for komplekse industriprodukter ved at give visuel adgang til alle produktinformationer og designe den endelige løsning i salgssituationen direkte sammen med kunden.

"Samtidig kan VirtuBuild integreres med ERP-systemer som Axapta og SAP, ligesom det også samarbejder direkte med de mest udbredte CAD-systemer," siger Mikael Mikkelsen.

En af kunderne er den fynske legetøjsfabrikant Kompan, som bruger VirtuBuild til at sætte sine rigtig mange elementer sammen til færdige legepladser, så man rent faktisk kan se det færdige resultat.

Solide investorer

Vækstfonden og Seed Capital (Symbion) investerede tilbage i 2003 12 millioner kroner i 3Dfacto.

Nu har Intendo Holding sammen med Vækstfonden og Seed Capital og i mindre målestok medarbejderne investeret yderligere fem en halv million kroner i firmaet.

3Dfacto, der sidste år omsatte for 10 millioner kroner, forventer en vækst i omsætningen på 50 procent i år og sorte tal på bundlinjen.

Herhjemme sælges der hovedsageligt direkte, mens det udenlandske salg skal varetages af partnere.

Mikael Mikkelsen er i disse dage i Tyskland, hvor han netop har fået den første partnerkontrakt i hus.

Udover Kompan omfatter 3Dfactos kundeliste store virksomheder som Danfoss, Velux, ABB, Cimbria og Aalborg Industries.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere