Salget af spil og konsoller eksploderer

Konsolkrigen er i fuld gang, og der langes enheder over disken i raketfart. Konsollernes popularitet har dog ikke lagt en dæmper på salget af pc-spil, der ligeledes er steget markant.

Artikel top billede

Computerspillerne svigter ikke pc-platformen til fordel for konsollerne.

Den igangværende konsolkrig mellem Nintendo, Sony og Microsoft har stjålet mange spaltemillimeter i pressen.

På trods af den megen omtale ser pc-spillerne dog ikke ud til at svigte pc-platformen.

Salget af spil til computeren stiger nemlig stadig stødt, selv om konsollerne går som varmt brød.

Ny tal fra Amerika viser, at det amerikanske pc-spilsalg steg med hele 48 procent i årets to første måneder i forhold til sidste år. Det viser en opgørelse fra analyseselskabet NDP Group.

Opsvinget i salget er naturligvis en god nyhed for spilbranchen, som total set omsatte for lige godt en milliard dollar eller 5,5 milliarder danske kroner i 2006.

Salget af spil til konsollerne blev i 2006 på godt 26 milliarder kroner, mens der blev solgt spil til bærbare konsoller som Nintendo DS og Sony Playstation Portable for klap 10 milliarder kroner.

Også gang i konsolsalget

I lighed med de tidligere måneder har marts også vist sig som en succesmåned for Nintendos Wii-konsol.

Mens Wii fortsætter med kanon gode salgstal, slider Sony med at få afsat deres PS3, der ender på tredjepladsen på det amerikanske marked.

Nintendo solgte således 259.000 Wii-konsoller, mens Xbox 360 kom ind på andenpladsen med 199.000 solgte enheder. Sony kom op på 130.000 solgte PS3-konsoller i marts.

Selskabet kan dog stadig glæde sig over, at PS2 sælger godt. Den var nemlig den bedst sælgende konsol overhovedet.

I sidste måned blev der langet 280.000 PS2’ere over disken i Amerika.

Salgstallet antyder, at Nintendos udviklere har skudt papegøjen med deres interaktive spillekonsol, frem for at satse på kraftig hardware og avanceret grafik som Sony og Microsoft har valgt.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job