DF: Fagforeninger overreagerer i jobkartel-sag


Publiceret d. 26. april 2007 kl. 13.02 | Antal kommentarer (4)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Klap lige hesten.

Det er lidt firkantet budskabet fra Dansk Folkeparti til de fagforeninger, der mener at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) bør trække sit lovforslag mod hemmelige aftaler tilbage.

"Jeg tror faktisk, at Akademikernes Centralorganisation overreagerer på sagen. Vi kunne selvfølgelig lade være med at lave lovgivning, hvis fagforeningerne ønsker at beholde de hemmelige jobklausuler," siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folekparti.

Men fagforeningerne møder stor forståelse hos oppositionen.

Lov forringer vilkår
Arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov fra Socialdemokraterne mener, ligesom fagforeningerne, at loven vil stille lønmodtagerne ringere end i dag.

"Vi er enige med de faglige organisationer. Vi vil på onsdag melde, at S stemmer imod ministerens forslag, fordi det er ringere end retstilstanden for medarbejderne i dag," siger han.

Også de radikales Elisabeth Geday opfordrer ministeren til at trække lovforslaget tilbage.

"Loven snarere end at afholde virksomhederne fra at lave jobkarteller - i stedet lovliggør dem - så længe de blot ikke er hemmelige. Mit mål er at fjerne urimelige bindinger på folks muligheder for at få et nyt job - hvis loven ikke lever op til det og snarere stadfæster stavnsbindingerne, så kan jeg kun opfordre Claus Hjort til at trække loven tilbage., siger hun

I stedet opfordrer hun ministeren til at arbejde videre på det forslag, som oppositionen fremlagde i sidste uge.

Det lovforslag forbyder både de hemmelige og ikke-hemmelige jobkarteller.

Truer med retssager
Virksomheder kan se frem til at skulle tilbringe en del tid på retssager og faglige twister, hvis ministerens lov vedtages.

Akademikernes Centralorganisation truer i deres høringssvar til loven med et sandt juridisk ragnarok.

"Afsluttende skal det anføres, at gennemføres lovforslaget således som det er fremlagt må det forudses at loven kommer til at give anledning til en kaskade af tvister mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Retssager vil - som følge af en meget uklar lov - blive anlagt og da det er uvist om en anlagt retssag sætter en kartelaftale ud af kraft indtil der foreligger en afgørelse, vil de berørte lønmodtager kunne komme meget slemt i klemme", skriver organisationen.

AC repræsenterer en lang række fagforeninger og har tilsammen 254.000 medlemmer.

Også LO har varslet sager i det fagretlige system.

Fagforeningen mener, at jobkarteller strider med overenskomstaftalen, der ifølge fagforeningen sikrer, at der ingen barriere må sættes op for medarbejdernes mulighed for at anvende sine evner og uddannelse.




Kommentarer - Debatoversigt


Jobkarteller ER lovlige
4 indlæg

"Loven snarere end at afholde virksomhederne fra at lave jobkarteller - i stedet lovliggør dem - så længe de blot ikke er hemmelige" siger Elisabeth Gaday, men det er jo noget wrøvl, for jobkartellerne ER allerede lovlige så lovforslaget gør dem hverken mere eller mindre lovlige.

Jeg synes lovforslaget er et skridt i den rigtige retning. Nu ved de implicerede medarbejderne besked og kan selv tage stilling. Problemet eksisterer jo kun der hvor der er mangel på arbejdskraft og hvor medarbejderen derfor ikke behøver at finde sig i at være stavnsbundet.

Johannes Madsen skrev:
Jeg synes lovforslaget er et skridt i den rigtige retning. Nu ved de implicerede medarbejderne besked og kan selv tage stilling. Problemet eksisterer jo kun der hvor der er mangel på arbejdskraft og hvor medarbejderen derfor ikke behøver at finde sig i at være stavnsbundet.


Er det ikke liget det modsatte. Problemet eksistere når der er mangel på arbejde fordi en medarbejder står så svagt, at han/hun bliver nød til at akceptere stavnsbindingen, eller at være arbejdsløs. Men nu hvor der er mangel på arbejdskraft, kan medarbejderen bare sig rend og hop, og tage et andet job, lige nu er job karteller (altså den ikke hemmelige) ikke et problem, men det bliver det den dag hvor markedet er modsat (altså mangel på jobs).

Men ja, at forbyde de hemmlige er et skridt i den rigtige retning, men desværre udhuler denne lov funktionær loven, som allerede har mulighed for at indføre sådanne klausuler (dog koster det virksomheden penge at indføre dem).

At tillade job kartellerne, giver virksomhederne muligheden for at gratis indføre kunde (m.v.) klausuler, så Medarbejderen står væsentligt ringer end de gør med funktionær loven. Desuden er der ingen tidsbegrændsning på kartellerne, hvor klausulerne har (afaik) 1 års maksimum løbe tid, eller hvor lang tid at virksomheden betaler medarbejderen for ikke at tage et bestemt job.

mvh
Michael Nielsen.


Michael Nielsen skrev:
At tillade job kartellerne, giver virksomhederne muligheden for at gratis indføre kunde (m.v.) klausuler, så Medarbejderen står væsentligt ringer end de gør med funktionær loven.


Jeg tror nu, at virksomhederne vil opdage, at det ikke er omkostningsfrit for dem at indgå i ikke-hemmelige jobkarteller. Fordelen er naturligvis, at de til en vis grad kan trykke lønnen ved at mindske konkurrencen indenfor deres område. Ulemperne er:

- Det er billigere, at en medarbejder som er træt af sit arbejde selv finder et andet arbejde end at skulle fyre vedkommende fordi vedkommende til sidst ikke laver sit arbejde ordentligt. Kartelvirksomhederne vil givetvis skulle fyre flere end andre virksomheder.

- Højere sygefravær pga. ovenstående.

- Lavere løn i en branche vil medføre, at lønmodtagerne søger at uddanne sig indenfor andre brancher. Det vil til en vis grad modvirke den løntrykkende effekt som aftalerne har.

Jeg skal ikke kunne sige om det netto kan betale sig for en virksomhed at indgå i et jobkartel. Det skal der vist et større økonomisk studie til at afklare.

Jeg undrer mig i øvrigt over, at fagforeningerne ikke ser ligheden med de centralt forhandlede overenskomstaftaler som de selv indgår med staten indenfor visse sektorer. En centralt forhandlet løn til f.eks. lærere betyder jo reelt, at der ingen lønkonkurrence er skolerne/kommunerne imellem. Hvis de argumenterer for, at jobkarteller mindsker gennemsnitslønnen og skaber mere sygdom har jeg svært ved at se hvorfor det skulle være anderledes for de centralt forhandlede områder de selv står for.


Jesper Larsen skrev:
Jeg undrer mig i øvrigt over, at fagforeningerne ikke ser ligheden med de centralt forhandlede overenskomstaftaler som de selv indgår med staten indenfor visse sektorer. En centralt forhandlet løn til f.eks. lærere betyder jo reelt, at der ingen lønkonkurrence er skolerne/kommunerne imellem. Hvis de argumenterer for, at jobkarteller mindsker gennemsnitslønnen og skaber mere sygdom har jeg svært ved at se hvorfor det skulle være anderledes for de centralt forhandlede områder de selv står for.


Dette er jeg ret enig i, men jeg er dog ikke helt sikker på at du har ret mht


Jeg tror nu, at virksomhederne vil opdage, at det ikke er omkostningsfrit for dem at indgå i ikke-hemmelige jobkarteller. Fordelen er naturligvis, at de til en vis grad kan trykke lønnen ved at mindske konkurrencen indenfor deres område. Ulemperne er:




Det er ret nemt og billigt at fyre nogen i Danmark, i forhold til mange andre lande, dette er ofte set som en fordel ved at drive virksomhed i Danmark.

En person der bliver fyret men er bundet af en klausul (jeg ikke kan se om klausulen ophører hvis du bliver fyret, det bliver den sandsynligvis ikke), kan komme i den situation at de ikke kan få nyt job.

Kun tiden vil vise hvad der vil ske.

Men i en tid med mangel på arbejdskraft har dette direktiv meget lidt effekt, da virksomhederne står svagt, men når der er mangel på jobs og medarbejderne står svagt, er jeg bange for at dette kan virkeligt gøre ondt på folk her i landet.

mvh
Michael Nielsen.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
Læs i denne Computerworld Guide, hvordan kravene til både virksomhederne og de it-jobsøgende er...

I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.