Manden bag Playstation forlader Sony

Manden bag alle Sonys Playstation-generationer, Ken Kutaragi, forlader Sony for at bane vejen for en ny og mere offensiv strategi, der igen skal sende PS3 ind i kampen mod især Nintendos Wii.

Manden bag alle tre generationer af Sonys Playstation-spilkonsol, ingeniøren Ken Kutaragi, forlader Sony, skriver Financial Times.

Hans exit skal efter alt at dømme ses som en reaktion på salget af den seneste generation af spilkonsollen, PS3, som ikke har levet op til forventningerne.

Ken Kutaragi forlader Sony til juni, efter at have siddet i spidsen for Sony Computer Entertainment siden december.

Sonys PS3 har kæmpet bravt for at holde stand på det konkurrence-prægede globale marked for spilkonsoller, hvor især konkurrenten Nintendo for tiden for alvor har vind i sejlene med konsol-successen Wii.

Analytikere forventer, at Sonys spil-division er på vej med et driftstab på godt tre milliarder kroenr for indeværende regnskabsår.

Samtidig sender Sony fortsat penge med hver eneste PS3-konsol, der bliver langet over disken, og analysehuset Goldman Sachs forventer først, at produktionsk-omkostningerne er faldet nok til, at selskabet kan tjene penge på hver solgt enhed, engang til næste år.

Ken Kutaragi vil fortsætte i selskabet på en hæderspost uden indflydelse.

Annonceindlæg fra QNAP

Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen