It-chef: To åbne standarder er en dårlig løsning


Publiceret d. 27. april 2007 kl. 11.15 | Antal kommentarer (3)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
"Der er ikke behov for et kompromis, hvor Folketinget vælger to åbne standarder. Så vil jeg hellere beholde den løsning, vi har i dag"

Sådan lyder udmeldingen til de danske politikere fra Steffen Ørnemark, it-chef for Region Midtjylland, det tidligere Ringkøbing - og Århus Amt.

Hans budskab er et klokkeklart klart signal i en debat, der har været præget af en diskussion, hvor man har vendt og drejet de to formater på alle leder og kanter med det resultat, at mange - ikke mindst de politikere, som skal tage beslutningen - er blevet mere forvirrede end afklarede.

It-svage politikere lader sig skræmme
Steffen Ørnemark opfordrer de danske politikere til at sætte sig grundigt ind i problemstillingen, før de træffer beslutningen.

"Mange 'it-svage' politikere kan lade sig skræmme af Microsofts argumenter om, eksempelvis manglende kompabilitet med alle de .doc-dokumenter, der allerede findes."

"Derfor kan man være nervøs for, at beslutningen bliver taget på baggrund af frygt og ikke på baggrund af viden og tekniske facts," siger Ørnemark.

Desuden mener han, at det vil forplumre debatten i de øvrige europæiske lande, der står over for en lignende beslutning, hvis Danmark vælger to formater.

"Selv om vi er en lille nation og andre lande derfor ikke ser sig nødsaget til at følge vores eksempel, er vi meget it-stærke. Vores beslutning kan sprede den usikkerhed, der i øjeblikket præger debatten, til hele europa."

Microsoft kan godt være med
Steffen Ørnemark lægger op til en mere pragmatisk løsning, hvor beslutningen falder på den ene åbne standard, der i øjeblikket er godkendt af ISO.

Den rummer nemlig de nødvendige elementer til at løse de konkrete problemer, som de danske it-afdelinger står overfor.

En åben standard skal byde på 100 procent interoperabilitet samt uafhængighed af en enkelt leverandør.

Åbne standarder skal sikre frihed til at vælge både platform og til at få adgang til informationer og services.

Han mener ikke, at et valg af ODF-formatet vil udelukke Microsoft fra markedet, men det kræver, at software-giganten tænker mere i åbne standarder.

"Hvorfor begynde at forplumre debatten med et nyt dokumentformat, vi har allerede ODF, der tilmed er certificeret af ISO. Microsoft må naturligvis gerne være med, de kan bare arbejde for og med åbne standarder," siger han.

"Vælger vi ikke ODF, kaster vi os selv i armene på den lukkede propritære verden, hvor man er nødt til at anvende produkter, der koster penge, og det hæmmer innovationen," siger Steffen Ørnemark .




Kommentarer - Debatoversigt


Endeligt en der ved hvad det drejer sig om.
3 indlæg

Kunne ikke være mere enig.

Men hvordan kam man få de tungnemme politiker til at forstå at 2 standarder er meget tæt på at være værre end status quo?.

mvh
Michael Nielsen.

Michael Nielsen skrev:
Kunne ikke være mere enig.


Jeg vil kun sige "Helt enig" med begge. Dejligt at se at nogle "tør" komme med sådanne udtalelser.

Jeg er også enig i konklusionen, også at ODF ikke udelukker MS. Jeg har ikke noget imod MS Office som applikation, den er meget fin, det er formaterne der er problemet. Og her må MS lære at lave et korrekt ODF format, det står dem helt frit, endda uden beregning.

En sjov oplevelse.
Der findes til Word 2003 en ODF onverter (måske flere). Den har jeg installeret. Her må jeg kun sige "Det må være en om igen". Man kan kun sige at OpenOffice 2.2 er meget bedre til at åbne det lukkede .doc format som MS er til at generere det åbne .odf format. Men selvfølgelig kan de, vi skal måske bare frem til version 3.0.

Hvis staten vælger ét format, hvad bliver det så? Mit gæt er, 85% at det bliver OpenXML.


Gert Agerholm skrev:
Hvis staten vælger ét format, hvad bliver det så? Mit gæt er, 85% at det bliver OpenXML.


Det vil også være mit bud. I sidste ende vil angsten for at vælge en løsning som Microsoft ikke står bag overskygge de øvrige udvælgesparametre.

Selv om der næppe er mange offentlige arbejdspladser der benytter (eller kan benytte) et af de to formater i dag, vil OpenXML blive betragtet som et mere "sikkert valg" fordi det læner sig op af de Microsoft Office-licenser og opgraderingsaftaler der allerede er investeret massivt i.

Personligt har jeg mest sympati for ODF, men ideen om at acceptere begge standarder er efter min mening en dårligere løsning end kun at vælge at satse på OpenXML.

Begge standarder vil formentlig være et stort fremskridt i forhold til de lukkede, proprietære formater som mange private virksomheder og offentlige arbejdspladser benytter i dag.

Når valget er foretaget gælder det først og fremmest om at få tørret øjnene og komme videre med at implementere løsninger der fører ideen om fri interoperabilitet ud i livet, så valget af platform ikke bliver reduceret til et spørgsmål om man kan udveksle data med andre.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

En lang række virksomheder er blevet afhængige af en bred vifte teknologier, der bl.a. skal være...

The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.