NNIT overtager Danish Crowns SAP-installation

NNIT, der er et datterselskab i Novo Nordisk-koncernen, overtager drift, service og hotline af slagteriet Danish Crowns SAP-installation. Kontrakten, der er treårig, vinder NNIT fra IBM.

It-selskabet NNIT har netop indgået en millionkontrakt med slagterikoncernen Danish Crown vedrørende drift, service og hotline af Danish Crowns SAP virksomhedsløsning.

Aftalen er som udgangspunkt treårig, men kan forlænges til fem år.

Værdien af aftalen er "et stort to-cifret millionbeløb."

NNIT vandt aftalen efter et udbud og overtager driften fra Danish Crowns hidtidige leverandør IBM.

"NNIT leverede den mest overbevisende præsentation og den bedste kombination af pris og kvalitet. Desuden forhørte vi os hos NNIT’s referencer, og de gav NNIT et godt skudsmål," siger koncernøkonomidirektør Preben Sunke, Danish Crown.

Godt 48 milliarder

Danish Crown er Danmarks fjerdestørste koncern med en omsætning på mere end 48 milliarder kroner og godt 25.000 ansatte.

Koncernen har produktion i en række lande foruden Danmark, heriblandt England og Polen.

Koncernøkonomidirektør Preben Sunke vurderer, at NNIT har bevist sin kompetence til at håndtere systemer for virksomheder, der er underlagt skrappe myndighedskrav.

"Fødevareindustrien bliver pålagt voksende krav fra myndighederne om blandt andet sporbarhed af produkterne af hensyn til forbrugernes sikkerhed. Her kan NNIT hjælpe os med at udvikle systemerne, så de lever op til myndighedernes krav," siger Preben Sunke.

Brohoved i det jyske

Aftalen med Danish Crown er NNIT’s hidtil største i det vestlige Danmark, hvor NNIT for nylig fik endnu en outsourcing-aftale i hus med Energinet.

"Aftalen har stor strategisk og forretningsmæssig betydning for NNIT. SAP er et forretningskritisk system, og vi ser det som et stort skulderklap, at Danish Crown tiltror NNIT at drive systemet," mener salgsdirektør Michael Bjerregaard, NNIT.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere