Claus Hjort vil stramme jobkartel-lov efter kritik


Publiceret d. 1. maj 2007 kl. 15.34 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil onsdag præsentere et ændringsforslag til lovforslaget om forbud mod hemmelige aftaler.

Ændringsforslaget skal sikre, at den enkelte medarbejder skal høres, så medarbejdere får mulighed til at tage stilling til en job-klausul.

Ændringsforslaget sikrer også, at loven revideres om senest to år - dermed sender ministeren en klar advarsel til arbejdsgiverne.

Skal frem på bordet
"Hele øvelsen med at forbyde de hemmelige aftaler gik på at sikre lønmodtagerne flere rettigheder, så arbejdsgiverne ikke længere kunne lave aftaler hen over hovedet på dem. Aftalerne skulle frem på bordet, så medarbejderne kunne tage stilling til dem og vurdere deres situation." siger Claus Hjort Fredeirksen i en meddelelse.

Samtidig skal der tages hensyn til virksomhedernes reelle behov for at beskytte deres know-how og forretningsgrundlag.

Det har vist sig at være en svær balance, forklarer han.

Derfor gør Beskæftigelsesministeren det nu klart, at arbejdsgiverne skal kunne dokumentere, at de har opfyldt deres oplysningspligt på en måde, så lønmodtageren har haft mulighed for at tage stilling til sin situation.

"Den kritik, som er blevet fremført, har gjort indtryk på mig. Derfor sikrer vi nu, at den enkelte medarbejder involveres i aftalen omkring jobklausulerne. Medarbejderen kan simpelthen trække i nødbremsen, hvis en arbejdsgiver går for vidt." siger han.

"Vi indfører også en revisionsklausul i loven og ser på jobklausulerne igen om senest to år. Hvis det viser sig, at der findes en sand underskov af jobklausuler - ja, så griber vi ind. Arbejdsgiverne siger jo selv, at de hemmelige aftaler kun udgør et lille problem, og at de findes i et meget begrænset omfang. Derfor kan jeg heller ikke forestille mig, at de har noget at udsætte på en revisionsklausul", siger Claus Hjort Frederiksen.




Kommentarer - Debatoversigt


Venstre har mistet min stemme.....
1 indlæg

Når venstre ikke beskytter arbejdskraftens frie bevægelighed, så er min stemme væk - for da betragter jeg dem ikke som liberalister længere.

Der er ingen undskyldning for at en arbejdsgiver har lov at fastholde en medarbejder i en stilling via en aftale med de steder hvor medarbejderen ellers kunne få ansættelse.

Sagen hos IBM med fyring af Claus Juul, efter han stillede spørgsmålstegn ved konflikten mellem IBMs værdigrundlag og jobkartel aftaler, understreger med al ønskelig tydelighed at Claus Juuls indtjeningsmuligheder er begrænset væsentligt som følge af aftalen med Mærsk. og det fik han ikke kompensation for.

Og til virksomhedsejerne: I må styre Jeres grådighed ellers går det ud over kvaliteten af jeres arbejdstagere. Indtjeningen er høj nok til det.

Mvh. Peter J. Bruun.

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
Læs i denne Computerworld Guide, hvordan kravene til både virksomhederne og de it-jobsøgende er...

I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.