Stor interesse for at hyre it-studerende på messe

IT-Universitetet er onsdag vært for den halvårlige IT Match Making-konference, hvor studerende parres med arbejdspladserne. Interessen for de studerende har aldrig været større, melder arrangøren.

30 virksomheder står onsdag klar til at møde de studerende på landets it-uddannelser.

Det er IT-Universitetet i København, der er vært ved den ottende IT Match Making-konference, der løber af stablen hvert halve år.

Blandt de deltagende virksomheder er blandt andre Microsoft, HP og Deadline Games.

Totalt udsolgt

Det er første gang, at interessen er så stor fra de danske virksomheder.

IT-Universitetet melder, at interessen fra virksomhederne har været så stor, at det har været nødvendigt at oprette en venteliste, hvor folk kan skrive sig på i håbet om at komme med på et afbud.

Der er nemlig ikke plads til flere virksomheder til konferencen.

"It-branchens mangel på arbejdskraft er en del af årsagen til den lange venteliste, men kandidater fra IT-Universitetet har også et godt rygte," siger daglig leder af af studie- og erhvervsvejledningen på ITU, Rebecca Foss, i en pressemeddelse.

Kom i tale med virksomhederne

På konferencen får virksomhederne mulighed for at præsentere sig selv, hvorefter den egentlige match making vil finde sted.

Den lejlighed kan studerende bruge til at komme i snak med virksomhederne og høre nærmere om blandt andet karrieremuligheder og efterspurgte kompetencer.

Konferencen varer fra klokken 12 til 17.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere