Er Apples miljø-profil det rene og skære tågeslør?

ComputerViews: Apple har lovet at udfase de farlige kemikalier i virksomhedens produkter. Er det et reelt løfte eller er der bare tale om den samme gamle taktik, der skal redde Apples skind på kort sigt?

ComputerViews: Overraskende kovending eller klogt spin?

Apple-direktør Steve Jobs udmelding onsdag om at virksomheden fremover vil have en grønnere profil kan virke som en overraskelse.

Det gælder især, når man har in mente, at selvsamme virksomhed har været tavs som graven om den kritik, der igennem seks måneder har syreregnet ned over virksomhedens mangel på miljøhensyn.

Det var en kritik, der blev skudt i gang, da miljøorganisationen Greenpeace i december 2006 kårede Apple som den teknologivirksomhed i verden, der tager mindst hensyn til miljøet.

Genial manipulator

Men hvis nogen kan vende stemningen og ridde stormen af, så er det Steve Jobs.

I brede kredse bliver han opfattet som en mand, der er særdeles dygtig til at få klaveret til at spille efter sit eget nodeark, og så er det ligegyldigt, at anmelderne i månedsvis har sagt, at musikken skurer i ørerne.

Jobs er omgærdet af det, som i Apple-kredse kaldes 'the reality distortion field', en karisma og overtalelsesevne, der kan grænse til det manipulatoriske.

Og Jobs for brug for hele arsenalet i sit reality distortion field, hvis han skal ride miljøstormen af sig.

10. maj skal aktionærer nemlig stemme om, hvorvidt de vil tvinge Apple til at udfase en række skadelige kemikalier fra virksomhedens produkter.

Apple har anbefalet sine aktionærer til at stemme nej.

Samme taktik er brugt før

Og det er nok i det lys, at Steve Jobs udmelding skal ses.

For kan han påvirke aktionærerne til at stemme nej til resolutionen, så er meget nemlig vundet.

Det giver nemlig Apple mere tid til at gøre tingene på sin egen måde og i sit eget tempo. Præcis som Apple foretrækker at gøre det.

Det er ikke første gang, vi ser den taktik fra Apple og Jobs.

Senest eksempel faldt tilbage i februar, da Steve Jobs - ligeledes ved et åbent brev på hjemmesiden - undsagde DRM-tankegangen hos pladeselskaberne.

Med den udmelding, og den senere delvis DRM-frie musik, stækkede Apple nemlig sine kritikere og udhulede blandt andet kritikken fra den norske forbrugerombundsmand, der havde Apple i sigtekornet og truede med retssager.

Det samme scenarie står Apple nu over for igen, når eksterne kræfter vil forsøge at bestemme, hvordan Apple skal drive sin forretning.

Derfor er Steve Jobs udmelding ikke nogen overraskelse.

Nej, en ægte overraskelse vil være, hvis aktionærerne på torsdag stemmer ja til resolutionen og tvinger Apple til at ændre sin måde at lave computere på.

ComputerViews er en særlig analyseform, som Computerworld anvender. Læs mere om ideen bag ComputerViews her

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect