Kommune glemte at registrere nyt domæne

Frederiksværk-Hundested har sovet i timen i kampen om et sigende domænenavn til kommunens nye navn, Halsnæs Kommune. Tre borgere har sikret sig de mest oplagte domæner, og nu kalder de kommunens domænehåndtering for uprofessionel.

Ikke længe efter Danmarks største e-valg i Frederiksværk-Hundested om kommunens nye navn i sidste uge har to borgere været ude og sikre sig domænevarianter det kommende kommune-navn, Halsnæs Kommune.

Halsnæskommune.dk og halsnaeskommune.dk er begge blevet registreret på DK Hostmaster inden for de sidste par dage. Derudover har det Radikale byrådsmedlem Per Jensen sikret sig domænet halsnaes.dk helt tilbage i december.

"Det var for mig logisk, at kommunen ville komme til at hedde Halsnæs. Og fordi halsnaes.dk er så vigtig i borgernes kontakt til kommunen, valgte jeg at sikre mig navnet for længe siden. Det er jo for amatøragtigt, at kommunen ikke selv kan se det," siger Per Jensen.

Hans investering på 90 kroner skal dog bruges som en gave, idet han forærer navnet til kommunen kvit og frit. Per Jensen betinger sig dog, at kommunen rent faktisk benytter sig af navnet.

Samtidigt afviser han, at han på nogen måde har spekuleret i et videresalg.

"Ellers kunne jeg vel bare lægge De Radikales hjemmeside over på det nye domæne," griner han.

Alt kan købes for penge

Et videresalg af domænet halsnæskommune.dk kunne dog ifølge indehaveren snildt komme på tale.

"Alt kan jo købes for penge, men vi har mest købt domænet for sjovt," siger Kristine Pedersen, der er gift med registranten Torben Pedersen.

Hun fortæller, at domænet skal måske skal benyttes som hjemmeside, og at hun ikke forstår, at kommunen ikke har sikret sig navnet.

"Det virker ærlig talt som om, kommunen har sovet i timen," siger hun.

Køber domæne i protest

René Mikkelsen fra Frederiksværk var også uforstående over for kommunens passivitet, da han sikrede sig halsnaeskommune.dk.

Han forklarer, at han har foræret kommunen domænet, men er irriteret over, at den ikke selv har været lidt mere fremme i skoene.

"Domænet er købt som gak og gejl. Jeg ved, at jeg aldrig kunne vinde en sag, hvor jeg har tilføjet kommune i mit domænenavn. Mit køb skulle være et slag over fingrene til kommunen, fordi de har håndteret sagen uprofessionelt."

Også han afviser at ville snylte på kommunens navn.

Det nye kommunenavn vil blive taget i brug 1. januar 2008, og man kan indtil videre besøge kommunen på fhkommune.dk.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra kommunen, da den holder lukket efter Kristi himmelfartsdag.

Annonceindlæg fra Axcess Nordic

AI i kundeservice kræver mere end ny teknologi

AI er på vej ind i danske kontaktcentre, men uklare mål, tunge processer og et opsplittet systemlandskab spænder mange steder ben for resultaterne.

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S