DR kæmper videre mod sortseere foran computerne

Ny brevkampagne rettet mod folk, der kun betaler radiolicens, er en påmindelse om medielicensen. DR håber på, at brevene kan generere en indtægt på knap 20 millioner kroner.

Artikel top billede

Med sidste uges 68.000 breve til radiolicens-betalende danskere håber DR stadig på at kunne kradse flere medielicens-kroner ind.

Men kampagnen er mere en påmindelse end en trussel, lyder det fra DR.

"Folk, der kun betaler radiolicens kan være i en situation, hvor de ikke ved, at de rent faktisk skal betale medielicensen," lyder det diplomatisk fra Rikke Sloth fra DR Licens og Programservice.

Som eksempler giver hun computer-ejere, der har bredbåndforbindelser på 256 kilobit per sekund eller derover samt mobiltelefoner, der kan modtage og gengive billeder fra DR.

Kampagnen koster ikke meget

Hun forklarer, at denne omgangs breve, der følger efter de 135.000 påmindelser, som DR udsendte for to måneder siden, ikke har kostet meget mere end portoen at sende ud.

"Vi kører ingen kampagner på tv eller i radioen. Til gengæld fik vi sidste år 10.000 danskere ud af 75.000 radiolicensbetalere til at betale for de fjernsynsudsendelser, som de rent faktisk så. Et resultat i den størrelsesorden vil være meget tilfredsstillende," siger Rikke Sloth.

Medielicensen koster 2.150 om året, hvorimod en radiolicens står en dansker i 320 kroner årligt.

I forhold til medielicensen ville en tilslutning på 10.000 danskere dermed betyde en merindtægt på 18,3 millioner kroner til DR's slunkne kasse.

Inspektører på udkig efter sortseere

Hun understreger dog, at det er svært at spå om kampagnens effekt, men folk, der kun betaler for radiolicens, og som samtidigt enten benytter et fjernsyn, bredbånd eller avanceret mobiltelefon, vil blive jagtet af DR's inspektører.

"I forbindelse med vores kampagne for to måneder siden havde vi også flere licensinspektører ude i marken end normalt. Og det sker igen til næste år, men vi har altid inspektører ude, der tjekker de folk, der enten ikke betaler eller kun betaler for radiolicens," lyder det fra licenschefen.

"Så længe folk betaler, så vil de dog ikke blive forstyrret af DR," siger hun.

Computere bliver registrerede

Et af de midler, som DR kan benytte sig af til at spore folk, der ikke betaler retsmæssigt, er registreringer fra forhandlere, der sælger pc'er.

Alle, der køber nye computere vil nemlig blive indberettet til DR, lige som det gør sig gældende, når man køber et fjernsyn.

Derimod er et forslag om at få adgang til bredbånds-udbydernes kundedatabaser blevet nedstemt i forbindelse med medielicensforhandlingerne.

Dermed kan DR ikke med sikkerhed vide, hvem der kigger med på computere af ældre dato, men stadig kun betaler radiolicens.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S