Ifølge nationalbankdirektør Torben Nielsen er banken for lille til at drifte egne it-systemer.

Nationalbanken outsourcer al it-service


Publiceret d. 29. maj 2007 kl. 10.25


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Nationalbanken er på trapperne med et EU-udbud, der omfatter serviceopgaver for et væsentligt millionbeløb om året.

Udbuddet kommer som en konsekvens af, at Nationalbanken som organisation ikke har en størrelse, der internt kan skabe kritisk masse på it området.

Den konklusion har bankens ledelse draget efter lang tids overvejelse og diskussioner.

Svært at fastholde specialister
"Vi har ikke kritisk masse til at opretholde specialist-viden internt. Og ansætter vi en specialist udefra, er vedkommende ikke længere specialist efter et halvt år, fordi udviklingen går så stærkt," siger nationalbankdirektør Torben Nielsen om årsagen til udbuddet.

Konkret omfatter udbuddet drift og servicering af Nationalbankens serverpark, der kører på en ren Microsoft-platform.

Med et hav af forskellige applikationer, der skal serviceres, bliver kompetencerne hos it-afdelingens nuværende 30 ansatte smurt for tyndt ud, og det går ud over kvaliteten i ydelserne over for bankens 550 interne brugere og de eksterne brugere.

20 ansatte får ny arbejdsgiver
"Vi får en situation, hvor hverken brugerne eller institutionen er helt tilfreds. Og vi kan se, at kravene for flere og flere specialister vil stige," siger Torben Nielsen.

Han understreger, at banken har taget en generel beslutning om, at man ikke udvider medarbejderstaben - heller ikke på it området.

Derfor er det heller ikke en mulighed at øge bemandingen.

Tværtimod overgår 20 af Nationalbankens it-medarbejdere efter nærmere aftale til den virksomhed, der vinder udbuddet.

Tilbage bliver en it-arbejdsstyrke på op mod 10 personer, der først og fremmest skal varetage den overordnede styring af bankens it, indkøbsfunktionen og sikre, at leverandørens ydelse lever op til kontrakten.

Det nye udbud betyder reelt, at kernen i det danske finansielle system - Nationalbanken - bliver drevet af leverandører udefra.

I forvejen kører alle Nationalbankens bogføringstransaktioner med de danske finansielle institutioner - banker, sparekasser, realkreditinstitutter - på en mainframe hos Bankernes EDB Central (BEC).

Sikkerhed i højsædet
Den vigtigere rolle som anker for det finansielle system betyder, at der er særlige krav til bankens it leverandører, hvor især sikkerhed er i højsædet.

Og samtlige interne systemer er vurderet ud fra hvor kritiske de er i forhold til oppetider, svartider med mere. Det hele er så skrevet ind i serviceaftaler mellem bankens forskellige afdelinger og it afdelingen.

"De serviceaftaler skal også gælde fremover, og dem skal en kommende leverandør udefra honorere," siger Torben Nielsen.

Læs et større interview med nationalbankdirektør Torben Nielsen i Computerworlds trykte udgave på fredag.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
Vejen frem til en fuldt elektronisk proces vedrørende fakturahåndtering stiller både tekniske og...

Dette white paper gennemgår udviklingen i markedet for outsourcing, og hvordan det er vokset fra...

Enhver virksomhed har brug for et pålideligt it-system. Især store virksomheder med kontorer i...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.