Microsoft støtter open source-baserede ID-projekter


Publiceret d. 25. maj 2007 kl. 10.57 | Antal kommentarer (6)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Computerworld News Service: Som en del af virksomhedens plan om at promovere identitetsadministration på tværs af platforme støtter Microsoft nu flere nye projekter, der vil udvikle open source-versioner af digital identitetsteknologi til informationskort.

Virksomheden udgav onsdag endnu en specifikation under dens Open Specification Promise (OSP)-program.

OSP blev lanceret i september sidste år og giver udviklere adgang til serviceprotokoller, Microsoft har udviklet gennem årene, uden brug af licens eller fare for juridiske efterspil.

Den nye specifikation hedder Identity Metasystem og er beregnet til at bygge web-baseret arkitektur, der understøtter centraliseret digital identitet.

Deler oplysninger
"Microsofts Identity Selector Interoperability Profile (ISIP) hjælper identitetsudbydere med at dele digitale identitetsoplysninger, kan nu fås under OSP," siger Jean Paoli, der er direktør for interoperabilitet og XML arkitektur hos Microsoft.

Hvis man deler oplysninger om en brugers digitale identitet på tværs af netværk, behøver brugeren kun at logge på én gang for at besøge flere hjemmesider, og derudover får de, der skal godkende identiteten mulighed for på en sikker måde at dele oplysninger om brugerne på tværs af sider og netværk.

De nye open source-projekter vil udvikle implementeringer af informationskort i Java til Sun Java System Web Server, Apache Tomcat, IBM's WebSphere Application Server, Ruby on Rails og PHP til Apaches Web Server.

SourceForge.net og RubyForge.org er værter for projekterne, som også bliver tilgængelige på Microsofts CodePlex side, der i forvejen er vært for flere open source projekter.

Microsoft har sendt en del blandede budskaber til open source miljøerne på det seneste.

På den ene side er det tydeligt at Microsoft med projekter som det her, ser et behov for at åbne op for dele af virksomhedens teknologi og protokoller, så andre systemer lettere kan kommunikere med Windows-baserede systemer.

På den anden side insisterer direktører fra virksomheden på at indsamle royalties for patenteret teknologi -blandt andet påstod virksomheden for nyligt, at blandt andre Linux misbruger 235 af virksomhedens patenter.

Oversat af Ditte Thøgersen




Kommentarer - Debatoversigt


Det samme gamle budskab
6 indlæg

Artiklen:
Microsoft har sendt en del blandede budskaber til open source miljøerne på det seneste.


De har da netop ikke været blandede?!?

Microsofts budskab til alle (ikke kun Open Source miljøet) har de sidste 20 år været: Giv os alle jeres penge! Nu!

Det er kun måden hvorpå de prøver at konfiskere vores penge der har ændret sig. Men budskabet... det har altid været det samme.

Bent 0. Jensen skrev:

Det er kun måden hvorpå de prøver at konfiskere vores penge der har ændret sig. Men budskabet... det har altid været det samme.


Bent, min ven, man kan bare ikke sige det mere korrekt!
Du har 100% ret!


Microsofts budskab til alle (ikke kun Open Source miljøet) har de sidste 20 år været: Giv os alle jeres penge! Nu!


Hey 0. - kanon du har en holdning og kommentar til alt. Lige et helt reelt spm:

Jeg har ikke så meget inde i for/imod opensource, men hvorfor er det at lige netop software af alle ting i denne verden skal være gratis? Hvorfor ikke appelsiner eller noget helt tredie?

PFT


Nicolaj Hansen skrev:
Hey 0. - kanon du har en holdning og kommentar til alt. Lige et helt reelt spm:

Jeg har ikke så meget inde i for/imod opensource, men hvorfor er det at lige netop software af alle ting i denne verden skal være gratis? Hvorfor ikke appelsiner eller noget helt tredie?


Jeg mener ikke at software skal være gratis. Og generelt handler Open Source og Free Software ikke om gratis software, men om fri software.

Mange begår den fejl, og tror det handler om gratis software, fordi den engelske term er free software, og free på engelsk både kan betyde "gratis" og "fri".

Derfor hører du ofte i Open source og Free Software kredse, at man taler om free as in "freedom", not as in "free beer".

En del af friheden du får er, at du må forære softwaren væk helt gratis hvis du har lyst.

Den berømmeligste Open Source/Free Software licens, GNU General Public License (GNU GPL, eller blot GPL) giver dig også udtrykkeligt lov til at videresælge en kopi af softwaren, altså tage penge for den.

Jeg har jo også ret til at sælge mine egne appelsiner, eller forære dem bort hvis jeg har lyst. Så lad mig vende spørgsmålet om: Hvor skulle det så være anderledes med min egen software?


Så hvorfor må microsoft ikke tage penge for deres software? Det er vel valgfrit om du vil købe deres varer og valgfrit for dem om de vil give det "free"


Nicolaj Hansen skrev:
Så hvorfor må microsoft ikke tage penge for deres software? Det er vel valgfrit om du vil købe deres varer og valgfrit for dem om de vil give det "free"


De må gerne tage penge for deres software. Men hvorvidt det er valgfrit om jeg vil betale penge til Microsoft er jeg tit i tvivl om.

På internet støder jeg af og til på sider der kun kan bruges med Microsofts Internet Explorer, og jeg får dokumenter tilsendt i Microsofts dokument-formater, som nogle gange kan være en udfordring at håndtere i software der ikke sælges af Microsoft. Vil jeg have PC-kørekort kan jeg stort set kun få det ved at anvende Microsofts Office-pakke. Osv.

Og nu vil Microsoft altså også til at have penge for for ikke-Microsoft software, som de siger de harr krav på via software-patenter.

Så i praksis kan jeg have utrolig svært ved at fravælge at betale penge til Microsoft.

Det har jeg noget imod.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
Online-virksomhederne har meget at vinde ved at have kundernes tillid. Når kunderne er bekymrede...

På grund af nye fremskridt inden for SSL-teknologien findes der en række forskellige typer SSL....

This White Paper, written by IDC and commissioned by Symantec, focuses upon the importance of...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.