Netkoncept fyrer sælgerne og satser på telefonen

It-forhandleren Netkoncept med Jesper Weng i spidsen overlader salgsfunktionen til datterselskabet DataCompagniet, som gør det meget billigere via telefonen. Det koster 25 sælgerstillinger.

Artikel top billede

Når fortjenesten er meget lille på produkterne, og kunderne ser mest på pris og leveringstid, så går det ikke at have udfarende sælgere, der besøger kunderne i bil, som vi hidtil har gjort det hos Netkoncept, siger Jesper Weng.

Netkoncept, der ejes af Asger Jensbys investeringsselskab JMI Invest, omstrukturerer salgsafdelingen, og det koster 15 sælgere jobbet, mens 10 ubesatte sælgerstillinger forbliver ubesatte.

Da Netkoncept overtog DataCompagniet først på året sagde Netkoncepts administrerende direktør Jesper Weng:

"De to virksomheder komplementerer hinanden på alle områder. Det her er ganske enkelt fornuftig branchekonsolidering."

Er blevet klogere

Dengang var det planen, at DataCompagniet skulle fusioneres ind i Netkoncept, men siden er Jesper Weng blevet klogere.

"Når fortjenesten er meget lille på produkterne, og kunderne ser mest på pris og leveringstid, så går det ikke at have udfarende sælgere, der besøger kunderne i bil, som vi hidtil har gjort det hos Netkoncept. Omkostningerne er markant lavere for sælgere, der sidder hjemme og bruger telefonen, som det er tilfældet hos DataCompagniet," siger Jesper Weng.

Salg gennem DataCompagniet

Derfor skal den overvejende del af salget fremover ske gennem DataCompagniet, hvor også hovedparten af sælgerne får til huse.

"Vi beholder en håndfuld sælgere og fokuserer fremover i højere grad på konsulentydelser, hosting og drift i Netkoncept," siger Jesper Weng.

Hvis øvelsen betyder, at Netkoncept mister forretning, som selskabet alligevel ikke rigtig tjener noget på, så har Jesper Weng det "fint med det."

Oprydningen begyndte allerede da Jesper Weng trådte til som ny chef for Netkoncept i november sidste år. Dengang blev der fyret 10 og fem forlod selv firmaet.

Smider arbejde over til JMI

I lighed med andre JMI porteføljeselskaber vil en del funktioner overgå til JMI services, der tager sig af administrative opgaver for porteføljeselskaberne. Det vil sige bogholderi, lønningsregnskab, HR og så videre.

At disse funktioner flytter fra Netkoncept til JMI services betyder, at 13 medarbejdere skifter arbejdsgiver.

Ledelsen af DataCompagniet ligger fremover hos Jesper Deleuran og Ricki Stennicke, mens de tre Netkoncept-divisioner ledes af Jesper Weng og økonomidirektør Christian Skau.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S