Investorer vil skyde 20 millioner kroner i iMotions

På trods af et underskud på fem millioner kroner kører iværksættervirksomheden iMotions på skinner. Direktør Peter Hartzbech venter salgs-vækst på 500 procent allerede i år.

Artikel top billede

Peter Hartzbech er en travl mand, for forretningen går forrygende trods et underskud på fem millioner i 2006.

I disse dage føles det rigtig godt at være direktør hos den danske iværksættervirksomhed iMotions, der vandt Computerworlds Edisonpris for bedste iværksættervirksomhed i 2006.

Administrerende direktør Peter Hartzbech fortæller, at forretningen kører på skinner, firmaet lancerer snart næste version af dets softwarepakke, og butikken bliver større og større.

"Vi er ved at indgå en aftale med private investorer, der vil skyde knap 20 millioner kroner i vores forretning. Jeg forventer, at vi lukker handlerne i sidst i juni måned, og det skal sikre os et solidt grundlag for yderligere investeringer," fortæller Peter Hartzbech.

Firmaet havde i 2006 en omsætning på 1,3 millioner kroner og et underskud på lidt over 5,5 millioner kroner.

"Resultatet for 2006 er faktisk bedre end forventet, og vi vil også til næste år køre med underskud. Men interessen for vores produkter stiger hele tiden, og jeg regner derfor med, at salgsvæksten vil vokse med 400 til 500 procent," siger Peter Hartzbech.

Fordobler antallet af medarbejdere

For at følge med efterspørgslen mere end fordobler iMotions medarbejderstaben fra omkring de 22 nuværende ansatte til omkring 50 medarbejdere.

De nye medarbejdere skal hovedsageligt arbejde i datterselskaberne i Indien og USA, som iMotions har stablet på benene i januar måned.

"Så lige nu søger vi med lys og lygte efter kvalificerede folk, der kan hjælpe os med at indfri vores tårnhøje ambtioner," forklarer Peter Hartzbech.

De nye folk hos iMotions skal både indgå i ledelsen og som udviklere af selskabets produkter.

Ny version på trapperne

Om ganske få uger vil selskabet lancere 1.2 versionen af sit kerneprodukt, der er emotion-sensitive softwareværktøjer til måling af menneskelig respons i eksempelvis markedsføringskampagner.

"Samtidigt med lanceringen har vi store forventninger til markedet, hvor vi allerede er begyndt at slå igennem i USA og Mexico," fortæller Peter Hartzbech, inden han skal ud og holde foredrag om hans erfaringer som iværksætter.

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job