Computerworld mener: Som startstedet for flere end 400 millioner mennesker hver måned har Google for længst etableret sig som den foretrukne kanal til viden på internettet.
Folk elsker Googles brugervenlighed og søgeresultater.
Og for hver ny søgning ved Google mere om, hvad folk vil have – data, som Google bruger til at matche sælgere med potentielle købere så godt, at den kun ni år gamle virksomhed i dag har en markedsværdi, der overgår etablerede mediekoncerner som Time Warner, Viacom, CBS og New York Times lagt sammen.
Google har for længst evolutioneret sig til meget mere end en søgemaskine.
Google repræsenterer næste generations medie-virksomhed med et vækstpotentiale, hvis grænser fortsat er uden for synsvidde.
Nye markeder venter
Koncernchef Eric Schmidt bruger i stigende grad Google bugnende indtægtsstrømme til at ekspandere på nye markeder, som for eksempel annoncer i traditionelle printmedier, forretningssoftware til virksomheder og trådløs internetadgang – alt sammen i konkurrence med etablerede virksomheder.
Alene rygter om, at Google interesserer sig for en niche eller branche, er nok til at udløse noget nær panik blandt virksomhedsledere og aktionærer.
Selv mægtige Microsoft har opfordret myndighederne til at bremse Googles vækst af frygt for – ironisk nok – monopolagtige markedstilstande.
Således er de amerikanske myndigheder nu nærmere på de mulige konkurrencemæssige konsekvenser af Googles køb af internetannonce-virksomheden Doubleclick til 17 milliarder kroner.
Sikkerheds-politisk anliggende
Bekymringen for Googles magt handler imidlertid om mere end brødnid.
George Dyson, en førende teknologihistoriker, mener, at Googles enorme lagring af data og betydning for samfundets infrastruktur er ved at gøre virksomheden til et sikkerhedspolitisk anliggende.
Et terrorangreb på Googles enorme datafarme risikerer at ramme store dele af erhvervslivets og samfundets funktionsevne.
EU interesserer sig for faren for misbrug af de enorme mængder personlige data i Googles servere, som kan bruges til at identificere personer og sammenfatte profiler om politiske tilhørsforhold, religion, seksualitet og andre ting.
Magt vil kun vokse
I de kommende år vil Googles magt kun vokse, i takt med at virksomheden realiserer sin vision om at organisere hele verdens viden og hjælpe det enkelte menneske med at planlægge sit arbejde og styre sit liv.
Hvad, vi er vidner til, ligner mere og mere etableringen af en 5. statsmagt, hvis magt bygger på en voksende indflydelse på hvad verden ved – og ikke ved.
Googles viden om, hvad vi vil vide, kan også bruges til at blokere for information og viden – sådan som det sker i censurerede Kina, hvor regeringskritikere ikke finder megen hjælp hos Google.
Hvordan Google hjælper os med – eller forhindrer os i – at finde, hvad vi leder efter, er en velbevaret hemmelighed.
Det, der kommer op i toppen på Googles lister, beror på en række parametre, hvis vægtning løbende ændrer sig og foregår i en sort boks for omverdenen.
Google kan styre
Reelt kan Google altså styre, hvad vi finder – og ikke finder – uden at offentligheden har indblik i det.
Brugerne må derfor blindt stole på, at Google lever op til sit motto “Do no evil.” De kan ikke vide det.
Det er ikke tilfredsstillende. Hvem kontrollerer egentlig denne femte statsmagt, hvis indflydelse vokser dag for dag?
Det er et uhyre relevant spørgsmål, som Google selv burde hjælpe med at finde frem til et svar på.
Men den søgning er hidtil kommet op med nul hits.
Google har afvist spørgsmål og krav om indsigt og gennemsigtighed. Det kan vi ikke leve med.
Læs meget mere om Google i fredagens trykte udgave af Computerworld.
