Amnesty: Censur kan ændre nettet for altid

Google, Microsoft, og Yahoo.

De tre største spillere på nettet er alle under anklage fra menneskerettigheds-organisationen Amnesty International, fordi disse selskaber i større eller mindre udstrækning censurer indhold på nettet.

Det skriver BBC.

"Nettet kan forandre sig så meget, at det slet ikke kan kendes mere," lyder advarslen fra Amnesty International til BBC, inden organisationen gør sig klar til en konference, hvor emnet vil være, hvordan personer, bevægelser og befolkningsgrupper bliver forfulgt på nettet.

Blandt talerne vil der være flere net-kritikere, wikipedias fader, Jimmy Wales samt Richard Stallman fra Free Software Movement.

Kampen for frihed
Konferencen går under betengelsen: Some People Think the Internet is a Bad Thing: The Struggle for Freedom of Expression in Cyberspace (Nogle mennesker synes internettet er et skadeligt medie: Kampen for ytringsfrihed i cyberspace).

Ifølge de seneste tal fra Open Net Initiativ så har mindst 25 lande på deres respektive regeringers opfordringer opsat filtre til at enten overvåge eller censurere indholdet på nettet.

Urolig for stigningen af censur
Amnesty International er bekymret for, hvad organisationen betegner som stigende censur på nettet, hvor et land som Kina er det værste og dermed bedst eksempel på udøvelsen af censur mod dets befolkning.

"Den kinesiske model af internettet, hvor økonomisk vækst er tilladt men ikke ytringsfrihed og hemmeligholdelse af privatlivets fred, er i kraftig vækst. Fra at censur blev brugt af en håndfuld lande for blot fem år siden, så er der flere og flere regeringer, der blokerer websites og anholder bloggere," siger Amnesty's kampagneleder Tim Hancock til BBC.

Her henviser han blandt til egyptiske bloggere, der fik flere års fængsel for blogindlæg på nettet.

Censur findes også i Danmark
I Danmark har det seneste tilfælde af censur på nettet været den omstridte sag om det russiske musiksite, Allofmp3.

Den danske internetudbyder Tele2 blokerede i slutningen af oktober 2006 det russiske site på opfordring fra fogedretten.

"Som udgangspunkt er det efter vores opfattelse helt forkert at benytte internetudbyderne i tvister om ophavsrettigheder, sagde direktør i FDIH (Foreningen for Dansk Internet Handel), Morten Kamper, dengang til Computerworld.

Professor ved juridisk fakultet på Københavns Universitet, Mads Bryde, påpegede dog dengang, at man godt kan overlade det til en privat virksomhed at fungere som "internet-politi".

"Det gælder især i situationer, hvor man må gribe ind over for handlinger, der udgår fra et andet land, som er i strid med dansk lovgivning, men som henvender sig til danske forbrugere," udtalte Mads Bryde Andersen til Computerworld.