Google og Microsoft slås om internettets guldæg

Google og Microsoft er i åben krig. Men hvorfor egentlig? Læs her om nettets store fede guldkalv, der spiller en central rolle i krigen.

Computerworld News Service: Google og Microsoft har gennem længere tid blottet tænder og bidt ud efter hinanden. Væksten i annonce- og søgemaskinemarkedet har intensiveret giganternes indbyrdes gnidninger.

Google er ifølge Wall Street Journal ved at rejse en monopolsag mod Microsoft.

Google er utilfreds med den måde, Vista håndterer software til søgninger på desktoppen.

Google siger, at virksomheden er dårligere stillet, og det strider mod tidligere afgørelser i retssager mod Microsoft.

Det amerikanske justitsministerium er blevet involveret i sagen, og en høring er på vej senere på måneden.

Hvad er Googles påstand?
Virksomheden siger, at Windows Vista ikke behandler rivaliserende desktop-søgemaskiner retfærdigt.

Operativsystemet bruger Microsofts søgefunktion som standardinstilling. Google siger, at det ikke kan slås fra, og derfor har forbrugerne ikke noget reelt valg.

Det sætter Google i en dårlig position.

Derudover mener Google, at operativsystemet bliver meget langsomt, hvis Microsofts søgemaskine kører på samme tid med en tredjeparts søgemaskine.

Hvad siger Microsoft?
Microsoft udtaler sig via virksomhedens advokater.

Microsoft-advokaten Brad Smith siger til Wall Street Journal:

"Vi mener ikke, at denne funktion hører ind under de tidligere retsafgørelser, og den rejser ingen monopol-spørgsmål."

Hvilke andre dynamikker er på spil?
Bagvedliggende historier brygger i baggrunden.

Ifølge en artikel i New York Times har Bush-administrationen et syn på monopol-politikken, som er til Microsofts fordel.

For eksempel mener Bush-administrationen, at Googles monopolklager over desktop-søgefunktionerne skal afvises.

Ifølge The Times blev Googles klage først en realitet, da en gruppe delststats-statsadvokater med forbindelse til Microsofts tidligere monopolsager tog sagen op.

Disse advokater har siden bedt justitsministeriet om at gå med. Det overvejer ministeriet stadig.

Hvad er det i virkeligheden, der foregår?
Google dominerer på søgemaskine- og annoncemarkedet, men virksomhedens programpakker kommer tættere og tættere på Microsofts hjemmebane.

Den hjemmebane som Microsoft har de største indtægter fra. Microsoft har tidligere vist, at virksomheden slår hårdt tilbage, når hjemmebanen bliver truet. Et godt eksempel er den måde, Microsoft fik overvundet Netscape.

"Jeg tror, at Google indser, at man hos Microsoft ikke er så dumme, som man havde forventet," siger analytiker i Burton Group Guy Creese.

"De glade dage er forbi. Google er ikke længere en mediedarling. Virksomheden har indset, at der skal arbejdes hårdt for at få succes. Det omfatter både at få sat advokaterne i rette gear og fyret op under udviklerne," siger han.

Har Microsoft ikke bedt justitsministeriet se på Googles køb af DoubleClick?
Jo, begge virksomheder ved, hvordan det juridiske spil skal spilles. Microsoft har masser af køreklare advokater.

Ender sagen i retten?
Det er en mulighed. Ja. Googles sag kan også blive afvist eller Microsoft kan vælge at modificere Vista.

Oversat af Christian Carlsen

Annonceindlæg fra QNAP

Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos